mandag, juni 13, 2005

Overspringshandling nr. 1.

Idag er der sket et mindre mirakel! Jeg læser i min statistik-bog og opdager, at jeg faktisk forstår indholdet! En ting jeg aldrig for alvor havde troet skulle ske. Jubiiii!!!!

P.t. er jeg igang med en mindre overspringshandling: Skriver blog og ser Go'aften Danmark. Lige nu er der et indslag om rejsningsproblemer, noget der giver humoristiske flashbacks til undervisningen i molekylær neurobiologi, hvor emnet indgik som en del af pensum. Det var en dræber-pathway involverende en aktiv phosphodiesterase, en sløv guanylyltcyclase og NO, så det er noget af det, der bare er blevet terpet. Efter de forelæsninger ved jeg væsentlig mere om underviseren og hans sexliv i hans unge dage, end jeg kunne ønske mig at vide! Men skægt var det godt nok! Aldrig har jeg moret mig så meget til forelæsninger.
Nej, det er faktisk ikke helt rigtigt, for vi har godt nok haft nogle fantastiske forelæsere og så må man jo bare se i øjnene, at der er meget biokemi, man kan vende til noget fantastisk underholdende. Og sådan noget som Schnauzer-historien er jo efterhånden en klassiker, selvom den måske ikke lige præcis har noget med biokemi at gøre.

Ingen kommentarer: