Leaving on a jetplane

Igår nåede jeg kun lige hjem for at få noget aftensmad, så jeg fik slet ikke rigtig læst det brev, der var kommet fra min tyske penneveninde Lena. Brevet indeholdt den officielle bryllupsinvitation til hendes bryllup, der afholdes i Obernkirchen d. 3. september, så nu er det endeligt bestemt, at jeg skal til Tyskland til september. Det er en begivenhed, jeg glæder mig super meget til, men samtidig også frygter en smule. Men jeg håber på, at det nok skal blive godt. Jeg lovet hende at komme om fredagen og hjælpe med at passe sønnen Janis, arrangere blomsterne og ellers give en hånd med, hvor der er brug for det.
Lena og hendes kommende husbond Martin var at besøge mig forrige sommer, og vi tilbragte en hyggelig dag med at vandre rundt i København og bagefter tog vi hjem til mig og spiste aftensmad. De blev kun en enkelt dag, for de skulle egentlig på ferie til Sverige, men så fik Lena den impulsive ide, at de kunne slå et smut forbi København, når de alligevel var i nærheden. Hvilket jeg er glad for hun gjorde, for det var en rigtig dejlig dag. Og jeg glæder mig virkelig til at se hende igen – og til at se det lille vidunder, Janis Richard.

For at blive i rejsernes verden lidt længere, så tror jeg, at jeg har fundet mit nye yndlingssted her på Jorden: Skotland. Bare glem New Zealand, for Skotland er mindst ligeså smukt, og så koster rejsen væsentligt mindre. Jeg tror dog, at sommerferiens rejsemål bliver enten Firenze eller Budapest, for turen til Edinburgh vil ligesom ikke rigtig være nok. Jeg har allerede planlagt en hel måned med at rejse rundt i Skotland og se alle borgene og det skotske højland osv. Det er helt sikkert hvad de sene statistik-timer på tirsdag kommer til at gå med! Det bliver en fantastisk tur – også selvom den aldrig skulle blive til noget. I hvert fald det med at rejse en hel måned bliver sikkert ikke til noget, for efter uni kræver min husleje vist, at jeg får mig et job og et job tillader vist ikke, at man river en hel måned ud af kalenderen. I stedet for at joke med at tage til Aberdeen og skrive speciale hos Riedel var det lige før, man skulle have gjort alvor af det. Men man kan jo altid være bagklog. Eller læse ph.d. hos G. Riedel & B. Platt… Hallo, det var måske en idé? Det skal jeg da lige tænke over…