Final Destination

Nu er det endelig rejsemål for vores ferie i uge 27 bestemt... Min veninde Mette og jeg skal til *trommehvirvel* Budapest. Vi har siddet sammen på HCØ og søgt rejser i omkring en time nu - vi tænkte, at det var let nok, men snydt igen... De fleste rejse-portaler vil dælme ikke ud med, hvor på kortet hotellet ligger, og hvis det ligger langt fra dér hvor det sner, kan det ligesom være ligemeget. De gør bestemt ikke livet lettere for os - hvilket jeg er meget fortørnet over, da jeg ser det som deres job at gøre mit liv lettere (eller i hvert fald sjovere for en periode). Men man kan jo ikke altid få det, som man vil have det.

Ellers er dagen gået med det kedelige SAS og med at drømme om det skotske højland. Tuition fee'et er den nette sum af ca. £3.000 og så skal man også regne med en del ekstraudgifter til opholdet - og til alle udflugterne til højlandet. Der findes dog nogle legater på £15.000 om året i tre år, som ville få det hele til at løbe rundt - selvfølgelig på den betingelse, at jeg kan få lejet min lejlighed ud til ikke alt for meget under det, jeg selv skal give, hvilket i mine øjne også er en rimelig pris, idét lånet det første stykke tid er afdragsfrit. Og Mette siger, at en af hendes venner fra KFUM har lejet sin lejlighed ud, og at der ingen problemer har været, så jeg krydser fingre for min brilliante idé. Mette kunne måske endda også godt tænke sig at komme med, så hvis der er plads kunne vi begge tage afsted - det kunne bare være super hyggeligt!
Men jeg kunne umiddelbart kun tænke mig ét år Aberdeen. Selvfølgelig kan det nå at ændre sig mange gange i løbet af den tid, men tre år, som PhD'en varer, synes jeg umiddelbart er for lang tid. For der bliver bestemt ikke penge til overs til at rejse til DK i tide og utide, og ingen i min omgangskreds har penge nok til at komme og besøge mig i tide og utide. Så det kunne godt være, at det ville blive lidt ensomt - selvfølgelig lærer man folk at kende på campus, og man får også altid et godt forhold til folk man er i laboratoriet med, men jeg tvivler på, at tre år ville falde i min smag - i hvert fald med den pågældende økonomiske situation. Hvis money was no object, ville jeg ikke tøve et sekund med at blive alle tre år, men money is always an object. Selvfølgelig giver det kassen at arbejde i medicinalindustrien, men jeg skal jo lige være færdig først :o)