tirsdag, juni 07, 2005

Budapest here we come!

Pyha, nu er rejsen endelig kommet i orden, det tog da godt nok sin tid! Mon ikke rejsebureauerne har verdens dårligste administration? - det tror jeg nok de har! Vi var ved at blive en smule bekymrede for, om vi overhovedet kom afsted, men nu kan vi ånde lettede op! Og tro mig, det har vi gjort!

Vi tager afsted fra d. 4. til den 11. juli og har lagt den strategi, at vi står tidligt op om morgenen, sightseer, shopper og hvad vi ellers skal, så tager vi lidt hjem på hotellet og hviler lidt ud, inden vi tager i byen om aftenen. - Og denne gang har jeg lært det: Ingen fine højhælede sko/støvler i byen. Det var en lektie jeg bestemt lærte på vores tøse-tur til London forrige efterårsferie, hvor vi skulle i byen og selvfølgelig skulle finde den perfekte pub... Hvilket resulterede i, at vi vandrede byen tynd og endte med at gå på aften/nat-sightseeing istedet. MEGET dårlig idé i ukomfortable støvler! Så denne ferie kommer kondiskoene, kina-skoene eller klip-klapperne med i byen alt afhængig af vejret! Og så taler vi ikke mere om det!

Ingen kommentarer: