fredag, maj 27, 2005

Pirate's sail and lost boys fly

Idag var min veninde Mette og jeg på besøg hos vores fælles veninde Betinna for førte gang efter hun har født. Det var helt uvirkeligt at skulle forholde sig til hende som mor istedet for 'kun' som veninde, men man vænnede sig hurtigt til det. Den stakkels lille knægt var dog ikke i voldsomt godt humør idag, for han havde lidt problemer med maven, men vi fik da lokket nogle smil ud af ham - noget jeg da også plejer at være god til, for jeg synes, det er ligeså skægt at lege 'ansigtsudtryks-lege' som de gør. På den måde kan jeg sidde og kommunikere med de små i timevis. Fordi jeg selv kan huske, hvor utryg jeg blev, da jeg var lille, når fremmede mennesker 'kastede sig over en', plejer jeg at holde mig lidt på afstand, til de selv har lyst til at snakke, og det virker da også altid, for de skal nok sige til - også selvom de ikke kan sige noget. Man skal bare have tålmodighed. - En strategi der iøvrigt også virker på katte, men det er vist sagen uvedkommende.
Men i hvert fald havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag. Betinnas kæreste kom hjem ved to-tre tiden og assisterede lidt med baby-arbejdet, for er man lidt utilpas, er det trods alt kun mor eller far der duer :o)

Ingen kommentarer: