Sex er egentlig en sjov størrelse. Det er pudsigt nok et emne, man kan få adskillige timer til at gå med at tale om, selv om der i virkeligheden måske ikke altid er så meget at sige (det skal så nævnes, at i dette tilfælde var der mere end rigeligt). Jeg var til karneval i fælledparken med en veninde idag, og samtaleemnet gennem hele dagen var min venindes sexuelle eskapader med sin nye flamme. Der gik godt nok tøsefnidder i det, og vi hyggede os gevaldigt – til stor morskab for de fyre, der havde placeret deres tæpper indenfor hørevidde, tror jeg. Men sådan er der jo så meget, jeg er vant til at være ufrivillig underholdning, hvis jeg er sammen med mennesker, jeg kender godt, og hvor jeg taler før jeg tænker. Og mine veninder er generelt endnu værre end jeg til at uhæmmet at udtale lige præcis, hvad de tænker. Jeg tror ikke, de fleste af dem overhovedet kender begrebet hæmninger – et begreb jeg desværre er alt for bekendt med, når der er folk, jeg ikke kender tilstede.
Men i hvert fald havde vi en dejlig dag i fælledparken, og nu venter jeg bare spændt på føljetonen. Vi var selvfølgelige den sædvanlige sang igennem med, hvornår hun skal ringe, om hun skal ring osv., for det hele er så nyt endnu, så jeg venter spændt på næste kapitel, som bestemt ikke kan blive kedeligt!
Jeg havde desværre ikke tilsvarende at byde på i samtalen idag (hvilket jo ikke er noget nyt), men nogle fantastiske gode råd om kærligheden blev det dog til. Det er dog bestemt ikke tilrådeligt at følge dem, da de kommer fra en singlepige gennem 4 år. Jo, det tager jeg i mig igen, faktisk er mine råd fantastiske – jeg skal bare lige huske også selv at følge dem. Men jeg er som bekendt en værre kylling, når det kommer til matters of the heart. Men som Counting Crows siger: 'Get right to the heart of matters, It’s the heart that matters more', det må jeg se at få lært. Det kan jo så passende være dagens lektie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar