Come on baby get the lighter, we're gonna start the fire

For få minutter siden kom jeg hjem fra at have været på brandkursus på den lokale brandstation. Det startede allerede kl. 19:00, og efter en dag der for størstedelens vedkommende blev brugt på at prøve at nå at lave alt statistik til hele ugen, var jeg ikke ligefren oplagt. Som sædvanlig kræævede det blot, at jeg fik taget mig sammen til at tage afsted, for det var supersjovt at slukke meterhøje flammer med brandtæpper og pulverslukkere. Ret underholdende!

Det har ellers været nogle hårde 4 dage her. Fredag var det jo Tivoli-dag med Johnny Deluxe koncert, lørdag var jeg med mine forældre til middag hos en af min fars barndomsvenner og igår, søndag, holdt vi fødselsdag for min onkel - både morgenbord og middag, så det varede det meste af dagen. Og idag var der statistik og brandkursus på programmet.

Det i lørdags var egentlig heller ikke noget, jeg glædede mig voldsomt til, men det viste sig at være virkelig hyggeligt. Det er nogle supersøde mennesker, og det er da lidt sjovt at tænke på, at min far og hans ven har kendt hinanden i 46 år - det er da vildt. Samtalen blev drejet ind på, hvordan de forskellige mødte hinanden for første gang, og noget af det er virkelig værd at tænke over, synes jeg. F.eks. mødte min fars ven sin kone til en fest i studenterhuset en gang i slutningen af 60'erne. Hun var taget til fest alene og i dårligt humør og sad bare og surmulede i hjørnet. Da hun havde besluttet, at om 5 minutter tog hun altså hjem, kom han og inklinerede for hende. Grunden til at hun sagde ja til at danse med ham var, at han havde en hvid rullekravebluse og en blå blazer på, og det havde hun altid syntes så ret godt ud. Så dansede de, og så drak de en øl, og det endte med, at hun først tog hjem tre timer senere. Og nu har de været gift i omkring 30 år - og bare fordi han havde valgt det rigtige outfit, ellers ville de aldrig have snakket sammen. Det er da lidt butterfly effect, right? Det viser lidt, at ethvert valg - hvor lille det end må synes - kan være virkelig vigtigt.

Igår var det også superhyggeligt, da vi holdt fødselsdag for min onkel. Han er virkelig fortabt efter min moster døde, og vi har lovet 'at passe på ham', og det er et løfte, vi bestemt ikke har tænkt os at bryde. For min del kan jeg i hvert fald ikke forestille mig aldrig at skulle se ham igen, for jeg har jo kendt ham hele mit liv. Det er sku' lang tid!
Da vi spiste middag ovre hos nogle venner af familien, blev jeg dog sat lidt på pinebænken. Jeg har længe hørt tale om deres vidunderlige nabo, som jeg 'helt bestemt skulle møde', for han var ligesom jeg single og desuden lækker og havde et dejligt hus og et dejligt job og så videre. Så ikke værre end bedre skete det jo, at de lige havde noget de skulle ordne med ham, så om han ikke lige kom ind og fik en kop kaffe. Alt imens det stod på holdt værtinden endnu en 'salgstale', som var virkelig pinlig, specielt fordi vinduet stod åbent, og jeg er sikker på, at han har hørt hvert eneste ord. Jeg vil dog ikke anfægte, at hun har ret, men alligevel er det temmelig pinligt - og så lige til familie-middag.

Imorgen står dagen udelukkende på statistik fra morgen til aften. Det er den lange, hårde dag. Og jeg bliver nødt til at udstå noget af den alene, for min lidelsesfælle, min siamesiske tvilling, skal gå tidligere fordi hun skal til noget spejder-arrangement.
Onsdag er det så tid til besøg hos min gode veninde gennem 16 år. Vi har ikke aftalt de nærmere detajler endnu, men jeg glæder mig som altid til at se hende. Vi har det som regel også hyggeligt med at sidde og lave håndarbejde. Sidst jeg besøgte hende filtede vi - dog ikke med stor succes! Og forrige gang lavede vi decoupage på sten og strikkede. Det er virkelig rart og afslappende, og vi kan simpelthen bare tale om alt mellem himmel og jord - lige fra banale hverdagsting til alt det, der virkelig betyder noget.
Torsdag står der neuro-ekskursion på programmet. Hele afdelingen skal til Neuroscience Day i Lund. Det er vist et arrangement, der tager det meste af dagen.
Resten af ugen er ikke 100% planlagt endnu, men det skulle undre mig, om de ikke også bliver booket. 'Heldigvis' eller hvad man kan sige, så er hele næste uge fri, så der kan jeg få udsovet, hvilket jeg nok ikke når her de næste dage.

Nå, men jeg må videre i dagens tekst. Jeg mangler stadig at ordne lidt forskelligt til imorgen...