esiuol

Change of space

2008-03-27T10:08:00.003+01:00

Det er lidt sent med annonceringen, men jeg er igang med en løbende proces med at flytte denne blog til Wordpress, nærmere bestemt følgende adresse:

http://littleplasticcastle.wordpress.com/

Flytningen går lidt langsomt, så der er endnu kun standard-banneret og uopdaterede ekstra sider, men alle posts er blevet importeret og nye er da også kommet til.

Håber I kommer og besøger mig i mit nye hjem :o)

God fornøjelse!

The truth came divided in portions

2008-03-02T17:07:00.006+01:00

Engang i fordums tider var en af mine favorit-beskæftigelser at finde ny musik. Ikke nødvendigvis ukendt musik, for mange af mine bedste fund blev gjort på bibliotekets støvede hylder, hvor valget af cd'er til hjemlån faldt ganske tilfældigt efter en sjov album-titel eller et flot cover. Senere kom der dette hersens nymodens noget kaldet internettet, og med det fulgte myspace.com , musik-blogs og kunstner-sider med gratis downloads. Jeg havde fundet en legeplads i himlen! Min samling af (ganske lovlige) mp3'ere er stor og fyldt med musik, som ingen i min omgangskreds nogensinde har hørt om. Dette beværliggør unægtelig også spørgsmålet, der altid stilles på et tidspunkt i løbet af et bekendtskab: Hvilken musik hører du? Svaret "Du kender det sikkert ikke" er en smule flabet, men en opresning af de cd'er fra min samling, som folk rent faktisk kender, giver bestemt ikke et retvisende billede, når der er tale om kunstnere som Kylie Minogue, Sugababes, Jewel, No Doubt, Garbage m.m.

Korrektion: Sådan plejede det at være. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at jeg er gået hen og er blevet konform. Efterhånden strækker mine musik-eventyr sig til et besøg på iTunes liste over "Top Songs", som jo bekendt regeres af, hvad der spilles i radioen. Og hvis man leder efter den nyeste single med Britney Spears, har man fundet det helt rigtige sted. Min personlig musik-smag og min musik-samling er efterhånden blevet fortyndet med en stor portion letkøbte pop-hits, og snart vil jeg kunne citere download top 100, når folk spørger til min yndlingsmusik.

Og dog... Lidt fornyelse har der været; De Sorte Spejdere har i den forgangne måned beriget mig, ved at føre mig til den svenske gruppe Standfast... Sangen Carcrashes, som jeg faldt for, har jeg ikke været i stand til at opdrive, men så har jeg ladet mig nøje med deres album Beneath and Beyond, som ved første gennemlytning virker ganske lovende. En engle-blid ryst og en indie-pop-folk baggrund, der er som alt det andet og alligevel så forskellig med det middelalderlige islæt. Standfast førte mine tanker tilbage til et af de allerførste numre, jeg dowloadede fra internettet; nemlig Sambassadeurs Read between the lines... Og den er der i hvert fald ingen i min omgangskreds, der kender, så måske er der håb for mig endnu...

Alzheimers light

2008-02-19T16:39:00.002+01:00

Skal man begynde at bekymre sig, hvis man ikke kan huske, hvad man lavede for tre måneder siden? For to måneder siden?

Min ambition om at nedfælde hændelser fra november og december røg ud sammen med min kalender for 2007, for jeg kan tilsyneladende ikke længere komme i tanke om, hvad jeg lavede for de få måneder siden.
Det vil sige, jeg kan da godt huske julefrokosten med arbejdet, for det var et brag af en fest! Enkelte dele af den, ville jeg dog ønske at jeg ikke kunne huske, men nok om det... I hvert fald var det underholdning på højt plan at være ude at danse med mine kollegaer, og det var bestemt også en festlig begivenhed at lege Tom C i baren med nogle af tøserne fra etagen.
Jeg kan også godt huske julefrokosten hos min veninde den følgende dag, hvor jeg bestemt ikke var på toppen.
Jeg havde også en hyggelig jul med mine forældre, og 2. juledag/min-kærestes-søsters-fødselsdag var som sædvanlig også et festligt indslag. Snart efter blev det nytårsaften, hvor jeg desværre var syg og dårlig, men trods det formåede at have både sjov og spas i store portioner.

Hmmm... Måske var min hukommelse alligevel ikke helt så ringe, som jeg troede...

Backtrack

2008-01-30T21:46:00.000+01:00

Så er der nyheder fra november...

http://esiuol.blogspot.com/2007/11/take-that-and-party.html

Tales from the Crypt

2008-01-04T14:42:00.000+01:00

Den observante samt den knapt så observante læser har formentlig bemærket, at den seneste posting her på bloggen er dateret tirsdag d. 23. oktober. Vi har nu rundet 2008 og tæller den 4. januar netop i dag, hvilket betyder, at det er skræmmende lang tid siden, at jeg sidst har taget mig tid til at grifle nogle få ord. I min tilværelse er det dog i reglen et godt tegn, for det er som oftest resultatet af, at jeg har haft langt mere fornøjelige ting at tage mig til - og det siger ikke så lidt, idet jeg har levet det meste af mit liv i en evig skrivekrampe, da jeg elsker at grifle blog, noveller, huskesedler, m.v.

Så nu gør jeg noget, der vist nok er strengt forbudt i blogging-verdenen: Jeg bag-daterer mine kommende postings... Det næste I kan læse om vil derfor være min tur i Forum til Take That koncert d. 11/11 - 2007...

Take That and Party

2007-11-11T00:00:00.000+01:00

Jeg har aldrig hørt til typen, der betragter fortiden gennem et par lyserøde solbriller og dermed lever i den vildfarelse, at alt var bedre dengang... Dengang i folkeskolen, i gymnasiet, på universitetet eller i hvilken som helst anden periode af ens liv, man nu end måtte vælge. Tager jeg realismens briller på, må jeg erkende, at selvom alle perioder var gode, var folkeskolen også var en uendelig venten på næste frikvarter, gymnasiet var også danske stile om uforståelige digte af Søren Ulrik Thomsen og universitetet var også ind imellem forelæsninger så kedelige, at man end ikke gjorde sig den ulejlighed, at lade som om man var mentalt til stede. Dette ellers ubestridelige faktum blev dog sat på en alvorlig prøve, da jeg den 11. november var til Take That koncert i Forum - og åbenbart havde taget mine lyserøde solbriller på for en enkelt aften...

Take Thats storhedstid var i bogstaveligste forstand før min tid, så jeg har aldrig været fan. Faktisk begyndte jeg først at høre noget af gruppens musik ganske kort tid før deres opløsning - og dét endda kun fordi, en del af mine klassekammerater købte Greatest Hits albummet. Så jeg var bestemt ikke lige det mest oplagte emne til at betale en formue for en billet til Forum. Men jeg må jo med en vis skam tilstå, at comeback hittet "Patience" også hittede hjemme i min stue (til min kærestes store fortrydelse), så selvfølgelig ville jeg med, da en veninde ringede og spurgte, om vi ikke skulle tage afsted sammen.

Skal jeg give en kort anmeldelse af showet må den blive følgende: Helt igennem imponerende! Det mener jeg virkelig. Scene-showet var virkelig flot med stammedans, ild og dans oppe under taget på en gigantisk disco-kugle. Men stemningen var nok det allerbedste. Der sker noget helt særligt, når inkarnerede fans samles om deres idoler og salen simpelthen sydede af begejstring. Men hvad med musikken... Det er vel i virkeligheden dén, man kommer for at opleve til en koncert...

Musikken var nærmest en åbenbaring; Hvordan havde jeg kunne glemme Take That i så mange år? Hvorfor var jeg ikke allerede i besiddelse af samtlige albums? Hvorfor kendte jeg ikke hver eneste sangtekst forfra og bagfra? Det måtte laves om! Midt under fremførelsen af et af deres gamle hits besluttede jeg, at det første, jeg måtte gøre den følgende dag, var, at downloade alle deres albums fra iTunes Store. Det ville med sikkerhed blive yndlingsmusikken det næste lange stykke tid...

Men hvor tog jeg dog fejl... Jeg er ikke ganske klar over, hvad der medførte denne hjerneblødning, men jeg er taknemmelig for, at den var kortvarig. Efter få minutter i iTunes Store havde jeg gennemlyttet samtlige Take That sange og konstateret, at der i bedste fald var tale om middelmådig pop-musik. Jeg undrede mig et øjelik over, hvor de havde gjort af de geniale sange fra aftenen i forvejen, men måtte opgive søgningen, da de tilsyneladende var forsvundet... Men sig til, hvis I finder dem, ik'?

Kærlighed i 2050

2007-10-23T20:13:00.000+02:00

Jeg er flittig bruger af det produkt, der i daglig tale går under navnet gratis aviser. Når man indtager sin plads i tog-kupeen, har man omtrent fire valg-muligheder: Man kan sove, tale i telefon, stirre tomt ud i luften eller læse. Af de fire har jeg udset mig den sidste mulighed, og jeg tygger mig dagligt gennem enhver avis, jeg kan komme i nærheden af. Det var under en sådan gennemlæsning, at jeg idag faldt over en artikel på side 2 i Nyhedsavisen med overskriften "Sex med robotter er en god idé" og med underskriften"Robotter bliver mere og mere menneskelige og livagtige. Derfor vil vi inden år 2050 også forelske os i robotter, have sex med dem og gifte os med dem"...

Så er det, jeg tænker: Godt så! Er der nogen her, der har set lidt for mange science fiction film for nylig? Det er jo ikke fordi, år 2050 ligger så frygtelig mange år ude i fremtiden, så er det ikke lige at tage munden lidt for fuld? Jeg har en vis forståelse for sex med robotter - set i lyset af, at der rent faktisk findes oppustelige lolita-dukker i handel og vandel, må en robot vel siges at være et betragtelig skridt frem af for menneskeheden. Men forelske sig i en robot? Og gifte sig med den? År 2050?

Jeg bliver nødt til åbent at erkende, at jeg hverken er fremtidsforsker eller profet, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at man i år 2050 er i stand til at fremstille en robot, der til fuldkommenhed kan simulere et menneske. Det er meget muligt, at man i 2050 har skabt den ideelle sexbot - det er jeg faktisk næsten ikke i tvivl om, at man har - men så stopper legen vist også dér. Der er jo en grund til at Cherry 2000 endte som skrot ;)

Du burde købe dig en tyroler-hat...

2007-10-14T16:11:00.000+02:00

Jeg er ikke klar over, om det er fordi, jeg er ved at blive gammel, eller om det blot skyldes mangel på træning - men nøj, hvor er jeg træt idag!

Jeg startede dagen igår med at tage til 50-års-fødselsdags-brunch på Mikkelgaard og champagne på tom mave (okay, jeg havde fået et glas mælk, men kan det ikke stadig kaldes tom mave?). Denne festlige begivenhed blev efterfulgt at et Oktober Fest arrangement hos min veninde, hvor øllet flød i lystige mængder, og hvor vi fik dækket vores protein-behov for de kommende årtier!

Jeg er absolut ikke den store øl-drikker, og endnu engang blev jeg mindet om hvorfor.... Men udover boblen i maven på grund af skum, og utallige toiletbesøg i timen, var det en ualmindelig sjov fest!

Til gengæld er jeg træt - rigtig træt - idag. Hele formiddagen foregik i bevidstløs søvn og det meste af eftermiddagen er gået med at stene dårlige reality-shows og amerikanske kriminal-serier i fjernsynet. Det var så dén søndag...

En snærende hovedpine er også så småt begyndt at melde sin ankomst - men den skyldes næppe gårsdagens øl, men er nok snarere en venlig påmindelse fra min nakke om, at det vist er på tide at rejse hovedet fra puden og komme på højkant. Men jeg kunne jo også bare gå i seng igen...

p.s. den opmærksomme læser vil bemærke, at der mangler noget. Jeg anså det oprindelige ikke for en "risiko", om man kan kalde det sådan, men ved næmere overvejelse, er det jo bedst at være på den sikre side :o)

Så går det løs

2007-09-30T22:59:00.001+02:00

Så oprinder dagen inden længe, hvor jeg påbegynder mit nye arbejde. Når morgendagen gryer må jeg i rask trav begive mig mod stationen og rejse med toget mod det ukendte (i.e. Svanemøllen st.). Nå nej... okay... Helt ukendt er det ikke... Jeg har da være på Svanemøllen station uendelig mange gange før, og endda også en enkelt gang på selve arbejdspladsen. Men i korte træk kan det opsummeres således: Jeg er lidt spændt; både på den gode "jeg-glæder-mig"-måde, men også lidt på den nervepirrende "åh-nej-hvad-skal-der-mon-ske"-måde. Men hvad kan der egentlig ske? Nej, det bliver sikkert en helt rar oplevelse. Og så skal jeg simpelthen til at være almen lønslave med arbejdstider fra 9-17, som Dolly Parton synger (eller hvordan det nu hænger sammen). De fleste vil nok betegne mig som ravende sindsyg, men det ser jeg faktisk frem til. Det kan da godt være en anelse irriterende, at måtte begrænse sine aftaler på hverdage til aftentimerne, men til gengæld kan jeg se fjernsyn alt det, jeg vil, uden den ringeste antydning af dårlig samvittighed. Jeg må også erkende, at det glæder mig endelig at få lidt struktur på hverdagen - dermed ikke at forstå, at den skal være forudsigelig eller i meget faste rammer - men det er nu engang meget rart, at der er en grund til at man er vågen om dagen og sover om natten, hvis du spørger mig. I min speciale-tid, vidste jeg jo knap nok, hvad dag det var - for slet ikke at tale om, hvad tid på døgnet. Det blev anset for værende af ringere betydning i forhold til mit indre ur og mit ophøjede mentale eksistens niveau - hvilket kan oversættes til, at jeg var en zombie, der vandrede rund i min egen lille verden bestående af flyvske teorier om receptorer og non-kompetitive antagonister. I mit stille sind takker jeg stadig Guderne for, at sidste punktum er sat i dén sag!

En lille science joke :P

2007-09-28T09:19:00.000+02:00

A neutron walks into a bar, sits down and asks for a drink. Finishing, the neutron asks "How much?"The bartender says, "For you, no charge."

Samfundets bændelorm

2007-09-23T15:37:00.000+02:00

Siden 1. april har jeg tilhørt den gruppe, der går under betegnelsen "ledige". Er man en af disse ledige, er det et faktum, at det eneste, man har som mål her i livet, er at underminere staten. Ledige er per definition en flok svindlere, bedragere og dovne tølpere, der nasser på alle de flittig, hårdtarbejdende samfundsborgere, der bidrager til omrøring og velstand i den danske økonomi. Derfor er det en naturlig sag, at regeringen holder sine Undersåtter i kort snor og formaner dem om at holde styr på disse ledige, inden de for alvor gør skade på samfundsordenen.
Det gælder derfor om, hele tiden at have et øje på hver finger, og hele tiden tjekke op på, hvad den enkelte ledige laver, hvor den laver det henne, hvorfor den laver det, og ikke mindst hvad den ledige fik til morgenmad, da det jo ville være højest mistænkeligt, om vedkommende havde råd til andet end luft-havregryn med vind-mælk, nu hvor den ledige har unddraget sig sine forpligtelser og sin evige saliggørelse.
Er man, som jeg, en del af disse ledige, lærer man indberetningens kunst, og inden man er nået gennem makulatoren, behersker man den til punkt og prikke.

Jeg er forsikret som fuldtids-ledig, og rangere derfor stadig på linje med bændelorme og fladlus, trods det faktum, at jeg i denne måned arbejder 30 timer om ugen. Per den 1. oktober træder jeg ud af min kaste for at blive indlemmet på arbejdsmarkedet, og derved opnår jeg status som et værdigt medlem af det danske samfund.
Denne udsigt til at blive et fuldgyldigt medlem af den arbejdende befolkning rører dog ikke Undersåtterne, der er af den mening, at man hele tiden bør stræbe efter den evige saliggørelse, og derfor uafbrudt bør søge job på 37-37,5 time - og det kan ikke gå for hurtigt. Gør man ikke det, er det et udtryk for manglende vilje (måske endda modvilje!) til at arbejde og mod at bidrage til fællesskabet. Det er derfor mit lod som en af samfundets bændelorme, vedvarende at søge fuldtidsjob frem til den dato, hvor jeg indgår i fast ansættelsesforhold. Fire ansøgninger om måneden er det absolutte minimum. Har man afsendt færre end dette, er det blot et bevis for, at man som ledig er doven og uduelig, og Undersåtterne og regeringen har uomtvistelige beviser for, at man forsøger at modarbejde dem og undergrave samfundets fundament.

Dette er baggrunden for, at jeg dags dato ser mig nødsaget til at flikke fire ansøgninger sammen til opslåede stillinger, så jeg opfylder denne måneds kvote. Alle opslag, jeg er stødt på, har ansøgningfrist slut-september/start-oktober, så hverken jeg eller Undersåtterne kan regne med at disse ansøgninger skal redde mig ud af ledighedens hængedynd, før jeg forlængst allerede har fået vasket lugten af undermenneske ud af mit hår.

Var der nogen, der sagde spild af tid og ressourcer? Nej, det var nok bare noget, jeg bildte mig ind...

Ved milepælen

2007-09-20T20:44:00.000+02:00

Ligesom personer ændrer sig med årene, gør blogs det også. Inderst inde vil de stadig altid være de samme, men på overfladen vil de synes forskellige fra, hvad de tidligere var.
Efter en systematisk gennemgang af min blog må jeg erkende, at min blog på et veldefineret tidspunkt i dens eksistens gik fra at indeholde reelle tanker og overvejelser til blot at være en oversigtskalender over trivialiteter. Hvorfor skulle jeg selv eller andre være interesseret i, om jeg en bestemt dato stod tidligt op, og hvorfor skulle de have nogen interesse i hvilken ny film, jeg anskaffede den pågældende dag?

Jeg har været tavs her på bloggen længe. Det er sket så mange ting i mit liv, at der slet ikke har været plads til de små opdatinger. Nu er jeg tilbage - og jeg vil gøre mit bedste for at være helt tilbage. Trods det faktum at det er en forbrydelse i sig selv, er jeg begyndt at luge ud i de gamle indlæg. Planen er at komme de værste tilfælde af banalitet til livs. Og fra nu af vil mine indlæg forhåbentlig have få mere dybde.

A minute in time

2007-09-14T09:06:00.001+02:00

Det er en slet skjult kendsgerning, at tiden går. I har sikkert allesammen opdaget det. Jeg, derimod, har haft alt for travlt til at opdage det her på det sidste. Og det er bestemt både godt og skidt.
Jeg trives med de faste arbejdstider, og med det faktum, at jeg kan slappe af for fuld skrue, når jeg kommer hjem. Men det er til gengæld en nitte med rejer og tun, at jeg skal op før kl. 6:00 om morgenen for at være på arbejde kl. 8:00. Men det er jo vilkårene, så det må man tage med.
Med det tidlige opvågningstidspunkt følger også det resultat, at jeg er temmelig træt, når jeg kommer hjem... Og det er netop derfor, jeg aldrig mere får opdateret bloggen. Men nu har jeg brudt cirklen... Nu må vi se, om det varer ved.

Når først hjulene drejer...

2007-08-31T17:52:00.000+02:00

Yippeeeeee!!!!!!!!!

Så lykkedes det endelig... Samme dag jeg starter som studentermedhjælp af en måneds varighed hos Novo får jeg også tilbud om mit første rigtige fuldtidsjob.

Så produktregistrering, here I come :oD

A few biochemistry jokes

2007-08-27T10:37:00.000+02:00

Q: A gang of mutations were caught red handed during mutagenesis.
When confronted, all of them confessed except one. Why?
A: He was a silent mutation

Two hydrogen atoms walk out of a bar.
The first turns to the second and says,
“Oh no! I think I’ve left my electron in the bar!?
“Uh-oh… Are you sure??"
“Yes!! I’M POSITIVE!?"

DNA PICK-UP LINES:

Adenine proposing to Guanine:"You know, my dear, mismatches can be made in heaven"

Primer to Template: "Hey baby, does that polymerase go all the way?"
RNA Polymerase: "C'mon baby, let's keep going."

mRNA: "I told you UAA means UAA!!!"

DNA Strand 1: "Hey baby, want to ligate? Our sticky ends were made for each other"
DNA Strand 2: "Keep your sticky end to yourself or the next ligation you perform will be blunt ended!"

A-Helix: "Hey baby, want to anneal?"
B-Helix: "Get lost! I don't turn that way!!"

Deathly Hallows

2007-08-18T18:05:00.001+02:00

Nu kan jeg vist ikke komme udenom det længere... På opfordring følger her min uforbeholdne mening om Harry Potter and the Deathly Hallows:

Harry Potter and the Half-Blood Prince endte dramatisk - endda så dramatisk, at jeg ikke kunne sige mig fri fra at blive lidt bekymret med hensyn til bog nr. 7. Skulle vi helt væk fra det trygge kostskole-miljø, alle de kendte traditioner? Skulle Bruce Willis overtage rollen efter Daniel Radcliffe? Jeg var bekymret, rigtig bekymret. Men min bekymring blev gjort til skamme. Jo, miljøet var et andet, personerne revet ud af deres vante omgivelser, men det betød ikke noget, når det kom til stykket. Det var spænding fra første til sidste side! (okay, måske pånær de indledende scener i huset og scenerne i skoven)...

Den indledende flugt med Harry-dubletter var fremragende! For en gangs skyld var jeg faktisk nervøs for personernes helbred. Og de senere konfrontationer var mindst ligeså spændende! Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at det bestemt er den bedste af alle bøgerne - med flere mil endda! Jeg synes også, at J. K. Rowling fik gjort det godt med hensyn til at samle de løse ender op, og få beskrevet forholdende mellem og baggrunden bag de forskellige personer, og deres forhold til hinanden.

Men noget af det bedste ved bogen, synes jeg, er det høje spændingsniveau, der var i denne omgang. Der var mange gåder, man kunne gætte med på undervejs (selv om nogle af dem godt kunne virke lidt irrelevante hen ad vejen), og de blev fint rundet af i bogens slutning. Særligt spændende var historien bag Dumbledore og hans familie - og Grindelwalds mærke.

En anden ting, jeg også synes særlig godt om, var det filosofiske, eksistentielle element, der var gennemgående i bogen. Skulle Harry ødelægge Horcruxes eller bemægtige sig The Elder Wand? Magten ville være den lette løsning, men også den farlige, for han kunne fortabe sig i den. Det synes jeg faktisk, var et vældig interessant spørgsmål, som kan overføres på en række dilemmaer i livet. Ville man vælge horcruxes eller elder wand?

Men det, der virkelig fik sluttet ringen for mig, var afsnittet om Severus Snape. Snape har siden første bog været min yndlingsfigur i serien. Ond eller rar? Eller måske bare misforstået? Ligegyldig hvor slemt det end har set ud for ham, har han altid haft min sympati. Og inderst inde har jeg hele tiden håbet, at jeg ikke tog fejl af ham. Da jeg nåede langt hen mod slutningen af bogen - ved det endelige opgør på Hogwarts, hvor Snape flyver ud af vinduet - var jeg ved at opgive håbet. Han var stadig Death Eater... og bogen var ved at være slut... Troede jeg, for jeg fik det lige, som jeg ville have det. Hvor jeg nød det afsnit af bogen! Det var det absolutte højdepunkt! Jeg havde nu allerede gættet noget det - for det bliver allerede afsløret i bog nr. 5, hvis man læser gennem linjerne. Hvad der dog var rigtig interessant var Snape's forhold til Dumbledore - og ikke mindst hvorfor. Jeg synes godt nok også, at det var noget muggent ved Snape's "mord" på Dumbledore i ...the Half-Blood Prince, og det havde jeg jo sådan set ret i.

Der er dog en enkelt ting, der undrer mig... Hvorfor spilde så meget tid og kræfter på Gryffindor's sværd, når det var så enkelt at man bare kunne udnytte Basilisken? Det virkede nu som en lidt for letkøbt slutning, hvis man spørger mig...

Jeg håber hun smager godt, hende Susi

2007-08-08T12:10:00.000+02:00

Hvem siger, at det hele skal være nemt? Nej, vel? Det er der ingen, der gør. Og det er da også sjældent ret nemt... I hvert fald ikke, når det drejer sig om nybyggeri, håndværkere og udbedring af fejl og mangler. Bortset fra en lettere forsinkelse i arbejdsprocessen (der resulterede i, at kæresten og jeg i nat har sovet hos mine forældre), lader udbedringerne nu til at blive en succes denne gang - heldigvis, for nu er jeg godt nok træt af at skulle flytte mine møbler!

Da vi stadig ikke kunne være i lejligheden igår pga. lak-hærdning, tilbragte min kæreste og jeg noget af dagen hos en af mine barndomsveninder og hendes dejlige Grand Danois. Min veninde er en enestående personlighed, så da hun her i sommerferien var i Vietnam formåede hun at miste sin baggage tag i lufthavnen (det er ikke noget, man sætter pris på i Vietnam), miste sine sko efter de første 4 dage, forære sin mobiltelefon væk samt at blive ven med en vietnameser ved navn Loc. Tilbage i Danmark har hun gennem min kærestes netbank overført penge til Loc, så han har råd til at anskaffe sig et pas, så han kan komme til Danmark på et tidspunkt. Denne transaktion er i midlertid ikke gået rent igennem, da Loc har oplyst et forkert kontonummer, så det måtte vi jo prøve at udbedre.

Efter det cirkus, og en gåtur med hunden, tog vi ned på den lokale kinøjser og bestilte en god omgang sushi. Og det er dælme, noget de kan! Super-duper lækkert!
I stedet for at spise det i restauranten, bestilte vi det som take-away, og vandrede ned til Birkerød Sø for at nyde lækkerierne. Det var virkelig hyggeligt, og noget man bestemt burde gøre oftere!

Harry Potter and the Order of the Phoenix

2007-08-01T21:56:00.000+02:00

I torsdags var jeg - som tidligere nævnt - i biografen og se det nyeste skud på Harry Potter-stammen. Jeg satte mig foran det store lærred i forventningen om at blive godt og grundigt underholdt - men det var alligevel ikke ganske uden forbehold. Uden at sige for meget, kan jeg røbe, at bog nummer 5 indeholder en del dialog-tunge exposition passager, der gjorde enkelte kapitler tunge at komme igennem. For mit vedkommende speed-læste jeg gennem en del af bogen, for at nyde afsnittene om Dumbledore's Army og Occlumensy-timerne med Snape. Og særligt satte jeg pris på sidstnævnte, da Snape er en af mine absolutte favorit-karakterer. Jeg gik derfor i biografen i vished om, at der pga. de lange, træge passager var risiko for en lidt kedsommelig film, men at de gode bidder så langt ville overveje de lidt mere kedelige...

Jeg er endnu ikke sikker, men jeg tror, jeg tog fejl. Harry Potter and the Order of the Phoenix er en super flot film, men den har een stor fejl... Den forsøger at få det hele med, og ender med slet ikke at få noget med:

Timerne med Snape er stort set ikke-eksisterende - hvilket er en skam, for occlumensy spiller en så stor rolle i den senere handling, og det er ikke småt med referencer til det i bøgerne.

Hvad Føniksordenen laver - og hvorfor den overhovedet eksistere bliver også for store deles vedkommende ladt hen i det uvisse.

Men det værste er vel i virkeligheden den endelige kamp-sekvens, der bare er, ja, det eneste ord, der springer i hukommelse er "tam". Jeg var faktisk ikke særlig spændt - og da heller ikke spor ked af det, da en af de centrale personer dør (jeg vil undlade at skrive hvem, hvis der skulle være nogle Harry Potter-fornægtere derude, der alligevel skulle finde på at springe på vognen).

Filmen skal nu også have lidt ros med på vejen; Scenerne fra Dumbledore's Army-træningen er både underholdende og rammer plet. Særligt Neville's manglende talenter indenfor tryllekunsten trækker lidt i smilebåndet.

Måske var Harry Potter and the Order of the Phoenix ikke den bedste film, jeg nogensinde har set, men den er jo også blot et nummer i rækken. Og ét er sikkert: Den kommer også til at indtage sin retmæssige plads ved siden af "...And the Goblet of Fire" i min film-kollektion, når den tid kommer.

Fra det virkelige liv...

2007-07-30T13:30:00.000+02:00

I torsdags var jeg med en veninde inde at se Harry Potter og Føniksordenen i biografen. To par piger møder hinanden ved et tilfælde inde i salen til Harry Potter film-fremvisningen. Efter at have talt sammen i et par minutter udbryder den ene pige: "Ja, vi skal ind at se Harry Potter!"
... Som jeg hviskede til min veninde: "Det var da sørme heldigt, ellers var de da godt nok gået forkert".

Tori Amos - Bouncing off Clouds (sessions @ aol)

2007-07-05T09:51:00.001+02:00

Bouncing Off Clouds

2007-07-05T09:30:00.001+02:00

En 3 timer lang køretur vil være absolut tortur, hvis den udelukkende accompagneres af italiensk radio... For at spare os selv for den kattepine, besluttede kæresten og jeg at anskaffe os en FM-sender og istedet lytte til vores egen musik via Bianca (min iPod)...

Så kærestens musik blev overført til Bianca, da hun kan spille lystigt i ca. 24 timer på en fuld opladning. Det må være rigeligt til to lange køreture plus det løse i løbet af ferien.

Da min kæreste har trukket nitten og er chauffør på hele turen (jeg er så djævelsk urutineret som bilist, at jeg ikke helt magter at skulle køre bil i det fjerne udland), var min første indskydelse at være barmhjertig og lade ham høre sin playliste på hele turen.

Men lad os sige, at jeg fortrød - en hel tur med Guns'n'Roses, Queen, Dizzy Mizz Lizzy samt diverse jazz-numre kunne jeg alligevel ikke helt overskue. Godt nok kan jeg lide (/acceptere) det meste af playlisten, men det ville ikke være mit første valg. Så jeg satte mig ned for at sammensætte en ny playliste...

Udover kærestens ca. 140 numre tilføjede jeg så selv en 100 stykker - særligt en del fra mine nyeste indkøb Feist's The Reminder og Tori Amos' America Doll Posse. Af de to er det Feist, der har fået mest tid i afspilleren. Tori har været forvist til hylden et stykke tid - ikke fordi albummet ikke er godt, men fordi det som helhed er en smule underligt (som alle af Tori's ting). Og så vandt Feist.
Da jeg så skulle lave rejse-playlisten kom American Doll Posse også tilbage på tapetet, og da var det, at jeg faldt over denne sang: Bouncing off Clouds... Og jeg faldt pladask for den. Nu er det Feist, der er forvist for en stund, og Bouncing off Clouds er sat på repeat istedet...

Gud bedre det!

2007-07-04T13:45:00.000+02:00

Det står da først for alvor sløjt til med verdenssituationen, når JEG skal ringe til min A-kasse og fortælle DEM, hvilke regler de skal udregne min understøttelse efter!

Still among the living

2007-06-26T11:24:00.000+02:00

Nu er det efterhånden et par timer siden, jeg kom hjem fra den tidligere omtalte jobsamtale. Og ja, alle lemmer er intakte. Jeg mangler hverken tæer, fingre, næse eller andre ekstremiteter. Heller ingen af de vitale organer er beskadiget, og jeg er - hvis jeg selv skal sige det - i meget fin forfatning. Min kondition er stadig lige elendig - trods mine New Balance løbesko - men det kan jeg vel næppe bebrejde de søde mennesker på SSI...

Den 28. er lykkens gang :o)

2007-06-21T14:40:00.000+02:00

I har måske hørt i skolen, at 3. gang er lykkens gang... Men nej, nu kan jeg fortælle jer det korrekte nummer; Det er nemlig nummer 28.
I forgårs afsendte jeg nemlig min 28. jobansøgning - den blev afsendt som en refleks. Spændende job = jobansøgning. Vedhæft... klik... send... Tankevirksomheden og nervøsiteten var væk, for hvorfor skulle nr. 28 give pote, når ingen af de 27 forrige havde affødt anden reaktion end: "Vi har desværre besat stillingen til anden side". Men der tog jeg alligevel fejl, for i dag modtog jeg en meget fin opringning fra Maja fra Statens Serum Institut om en jobsamtale i begyndelsen af næste uge. Jobbet er godt nok kun et vikariat, men det lyder godt, og det vil give mig et ben indenfor i branchen. Og så skulle dørene jo stå åbne - i hvert fald i forhold til den type job.
Da jeg oprindelig tilmeldte mig biokemi-studiet, ville jeg helst være teoretiker... Sidde foran computeren og være papir-nusser. Så var forsøgene jo alligevel ret sjove, og så valgte jeg forskervejen i stedet... Men nu er jeg så tilbage til papir-nusseriet, for jobbet består af udarbejdelse af rapporter om forsyningssystemer, gennemgang af rapporter samt udarbejdelse af sikkerhedsdokumentation - hvis jeg altså er så heldig at få jobbet. Det vil vel næsten være for stort at satse på, når nu det er min ALLERFØRSTE jobsamtale NOGENSINDE!

Uh, jeg er faktisk lidt nervøs allerede!!!

The thing I can't avoid

2007-06-19T21:59:00.000+02:00

Uha, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke og tro. Den ene dag kan jeg være overbevist om det ene, og den anden dag er bøtten vendt på hovedet, og alle indicier peger mod noget helt andet. På sådan et spinkelt grundlag skal jeg basere mine beslutninger. Nemt er det ikke. Men jeg må vel bare tage tyren ved hornene og komme frem til en afgørelse, for som som min theme-song siger:

And there are things you can't avoid
You have to face them
When you're not prepared to face them

Efter i dag at have føjet endnu to afslag til samlingen, er jeg dog kommet til en afgørende beslutning, som heldigvis ikke kommer til at koste mig noget, for den kan trækkes tilbage, hvis jeg fortryder...
Siden før jeg kan huske, har jeg altid gerne ville være forfatter og skrive science-fiction/fantasy bøger for de 12-16-årige. Og hvorfor egentlig ikke? Nu har jeg jo al den tid i verden, der skal til, så hvorfor ikke forsøge at forfølge drømmen. Selvom denne blog måske udstråler det modsatte, vil jeg endda gå så langt som at sige, at jeg har talent for at skrive fantasy-historier.
Faktisk har jeg den forfærdelig kedsommelige køretur fra Viborg til København at takke for ideen, for historien poppede ganske enkelt op for at holde mig beskæftiget på rejsen. Og nu bliver den så skrevet ned. Jeg håber, den bliver god! Jeg har ikke helt gjort op med, hvad målgruppen skal være. En del af mig siger 8-12 år, men i mit baghoved har jeg bøgerne om Artemis Fowl som forbillede - men det kan godt være, at det sidste vil være en lidt for stor mundfuld at gabe over. Nu må vi se, når jeg får skrevet lidt mere om Katinka og de mærkelige ting, der dukker op i hendes bedstemors hus...

Små gryder har også ører

2007-06-18T17:16:00.000+02:00

*GISP*

Over en måned siden sidste opdatering. Det var dog for galt! Hvad kan der dog være sket?! Har minipadden siddet fast med håret i postkassen? Eller er hun faldet med koen gennem isen? Næ nej, intet af ovenstående, kan jeg forsikre jer. Hun har simpelthen bare haft travlt...

Blandt andet kan det nævnes, at jeg har fortjent en plads i Guiness Rekordbog ved på under en måned at være blevet mor til et halvt dusin småpiger i aldersgruppen 6-9 år.

Og til noget af det mere uhyggelige (eller det er vel som man ser på det): Ved en fælles indsats har min veninde og jeg med nød og næppe reddet guldsmykkerne i en drabelig sejlads på oprørte vande. Ombord på "Ørnen", vores vikingeskib i Tivoli, blev vi forsøgt bordet af en hel karavane af andre skibe. Det ene var ved at indhente os, men med god vind i sejlene bevarede vi vores forspring! Da vi gik i land, var lettelsen stor, for det var godt nok et tæt løb!

Jeg er også blevet den lykkelige ejer af en lille og lyserød gris, der er kraftigt medicineret. Den er permanent på sovepiller og snorker hele døgnet. Jeg tror snart, den flytter i kælderen til mine andre kæledyr, så naboerne ikke føler sig generet af støjen. Det er jo ulovligt at holde husdyr i lejligheden.

Så er det også hændt, at jeg til et møde alvorligt har overvejet spørgsmål som udskiftning af grundvandspumper og pligten til at luge ud i ukrudtet under sin hæk. Efter den oplevelse er jeg da også begyndt med iver at lytte til Richard Ragnvald, hive bukserne op under armhulerne og farve mit hår blåt.

Der er også sket dét, at min kæreste har føjet endnu et 1-tal til sin voksenede række af et-taller ved sin sidste eksamen. Han plejer at snuppe to, men lidt variation skal der jo være, så det blev til et "1" og et "3" denne gang.

Og denne weekend var jeg så været med svigerfamilien til barnedyppelse i Jylland hos det lille barn med det store hoved. Desuden har jeg fået farvet mine løbesko slam-brun-grønne og erfaret, at det godt kan lade sig gøre at sove det meste af vejen fra Viborg til København, hvis man bare er villig til at yde en indsats.

Så I kan jo nok forstå, at bloggen har været tavs - der har jo været ikke så lidt at se til :o)

Det tabte sekund

2007-05-16T13:18:00.000+02:00

Som nævnt i min seneste posting, er jeg for tiden igang med at læse bogen "Det tabte sekund" af Johannes Møllehave. Ligesom samtale-bogen mellem Benny Andersen og ham giver denne bestemt stof til eftertanke. Man kommer rundt omkring de små såvel som de store emner. Og man får sat ord på nogle betragtninger, man selv har gjort sig, om som stemmer overens med ens eget univers.
Jeg får i den anledning lyst til at citere følgende, der i hvert fald er ganske sandt for mit vedkommende:

Arbejdsmæssigt har jeg livet igennem erfaret, at man støder på to paradokser. Det ene er rutinens paradoks - det andet er energiens paradoks. Umiddelbart ville man tro, at man tømte sig for energi, når man en tid lå brak. Men det forholder sig, som de fleste nok har erfaret, omvendt. I perioder, hvor man har mere i hovedet, end man kan rumme, og hænderne fulde, når man det utrolige. Man får også skrevet fire-fem breve, skrevet artikler, holdt foredrag, læst bøger i stakkevis. Og i perioder, hvor man sætter sig hen i en stol for at vinde kræfter, orker man knap at løfte telefonrøret for at føre en samtale.

Jeg har flere gange fremsat selvsamme påstand - dog uden at folk har været enige med mig. For jeg synes, det er helt korrekt. Lige for tiden, hvor jeg først er hjemme omkring kl. 18:30 har jeg mere energi til at være produktiv om aftenen, end jeg havde hele det år, hvor jeg sad hjemme fra morgen til aften og skrev speciale. Det vidste jeg nu også allerede dengang, men det føles alligevel som en risiko at løbe, at overbooke sin kalender i forventningen om, at ens aftener bliver brugt langt mere effektivt. Også selvom det passer...

Dette er dagen hvor...

2007-05-15T21:51:00.000+02:00

Jeg generhvervede titlen som boldspasser gennem jobbet som opgiver i et spil rundbold med den ene af skolens 3. klasse.

Jeg har været eksamensvagt i 4 timer og overværet de stakkels 10. klasser svede over deres matematik eksamen... Og ved samme lejlighed næsten fik læst Johannes Møllehave's "Det tabte sekund" færdig.

Det gik op for mig, at de mange vikartimer formentlig dækker hullet i mit budget.

"Fight Test" af The Flaming Lips officielt er blevet udnævnt til min nye Theme-song, da den i store træk dækker min tilværelse... Dog med en bredere fortolkning og den indlysende undtagelsen, at jeg hverken er "man" eller "boy"...

Jeg for engangs skyld kommer til at sove rigtig godt i nat... Gud, hvor er jeg træt!!!

Letting this highway bring what it brings

2007-05-15T20:09:00.000+02:00

Det gode ved Tivoli's årskort er, at selv om man er fattig som en kirkerotte, kan man stadig komme lidt ud at opleve verden - nærmere bestemt lidt god musik i ny og næ i hyggelige omgivelser. Og det benyttede jeg mig da af i fredags, hvor Hush gik på scenen på Tivoli's plæne...

Hush's første album "A Lifetime" var et af dem, der blev spillet rigtig meget på min mp3-afspiller i 2005/2006. Det er anderledes, enkelt, smukt og rigitg godt til både melankolske vinterdage og sommerdage med strålende sol og strålende humør.
"To a better place" akkompagnerede mine flytnings-drømme, da jeg havde købt lejlighed... Jeg var forelsket til "Lovestruck"... Og efter de gode stunder tilbragt med Hush blev "A Lifetime" gemt og glemt i samlingen...

Lige indtil i fredags... Traditionen tro havde jeg tjekket koncertkalenderen og blev begejstret over at finde Moi Caprice (kom dog ikke derind dén fredag, da jeg gik omkuld på sofaen), Hush og Kira and the Kindred Spirits.
Så jeg tog kæresten under armen i fredags og slæbte ham med i Tivoli. Det foregik dog uden brug af fysisk styrke fra min side, da han selv indvilligede - dog uden helt at vide, hvad han sagde ja til. Selv var jeg lidt skeptisk - der er jo lige udkommet et nyt album... Og umiddelbart syntes jeg ikke, det lød lovende. Jeg havde hørt deres seneste single i radioen og set en live performance i fjernsynet - og skal jeg være ærlig, var jeg ikke super tilfreds. Melodien var stadig god, men teksten bestod af ca. 4 linjer, der blev gentaget om og om igen... Det måtte da kunne gøres bedre.

Men jeg må sige, at de overbeviste mig! Det var et godt mix mellem gammelt og nyt materiale, og de leverede virkelig varen. Der var feststemning og mærkelige instrumenter! Særligt morede jeg mig over en af de me stille sange fra første album - nummeret "For how long" med kun piano og vokal - blev peppet lidt op med trommer, og tempoet blev sat lidt i vejret. Og generelt var country-lyden fremherskende med banjoer, der umiddelbart ledte tanken hen på intro-temaet fra Firefly.
Jeg ved stadig ikke, hvad jeg mener om deres nye materiale. Ganske fint, men måske lidt for mange strygere...? For at komme det nærmere, bliver jeg vist nødt til at aflægge mit lokale bibliotek et besøg :)

Det havde ellers regnet en del af fredagen, men det holdt heldigvis tørvejr under koncerten, så vejrguderne var med os. Jeg har to gange prøvet at være til koncert i silende regnvejr: Pepsi Open Air engang i min folkeskole-tid og Johnny Deluxe koncerten i Tivoli forrige (?) år. Det kan være ganske fornøjeligt, men stemningen skal være der og ligegyldig hvad, bliver det en oplevelse i en lidt anden genre end det ellers ville være - blandt andet bliver det hurtigt en slags fangeleg, hvor det gælder om IKKE at få stykket øjnene ud med en paraply... Men det kan jo også være fornøjeligt ;)

Sådan er der så meget

2007-05-08T14:07:00.000+02:00

Der er én ting, jeg altid har vidst, og det er, at jeg aldrig - og jeg gentager ALDRIG - skulle være lærer. Da jeg gik i skole, var noget af det værste, man kunne udsætte mig for, at jeg skulle stille mig op og tale foran hele klassen. Og det er jo ligesom hverdag for en lærer - at tale foran en hel klasse...

Meeeennn... Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt. Idag var min anden undervisningsdag som vikar på min egen gamle skole. Imorges fik jeg fornøjelsen af at eskortere 3. klasse over i parken i natur og teknik for at lede efter dyr i jordbunden. Timen gik med at spille Trivial Pursuit og Danmarks-spillet med en 5. klasse, mens jeg afsluttede min arbejdende dag med at følge 7. klasse i computerrummet. Og faktisk er det slet ikke så skidt endda. Dagen har været ganske god og sjov.

Seat-cleaner og det offentlige toiletbesøg

2007-05-07T18:17:00.000+02:00

Kender du det, at man er tissetrængende, men bare ikke kan få fred ude på toilettet? At der altid er folk omkring én, og når man har brug for de få private minutter?

Så er her løsningen til dig:

Seat-cleaner! Sikrer et privat og hygiejnisk toiletbesøg!

Man må jo undres nogle gange... Jeg var til konfirmation i fredags hos to tvillinge piger, hvis bonus-mor arbejder på et plejehjem. Det var på dette plejehjem at festen foregik, og vi benyttede derfor også hjemmets faciliteter.
Det var ude på et af disse, man kunnne støde på et skilt, der fortalte, hvordan man benyttede sig af den særlige toilet-sæde-rens, der fandtes i en beholder monteret ved siden af toilettet. Udover nævnte brugsanvisning indeholdt skiltet også sætningen: "Sikrer et privat og hygiejnisk toiletbesøg".
Jeg undrer mig stadig over, om det ofte hænder, at ens toiletbesøg er offentlige? Ellers kunne det da være, at man skulle få dem privatiseret med hjælp fra seatcleaner og begynde at afkræve entre...
Tager man i betragtning, at der var tale om et plejehjem, kunne det da godt være, at der var problemer med at sikre et privat toiletbesøg... Men helt ærligt, hvor er det liiiige at toilet-sæde-rens kommer ind i dét billede?

Hide And Seek

2007-05-02T13:25:00.001+02:00

Endnu engang tak til de sorte spejdere for at præsentere mig for et nyt stykke yndlingsmusik :)

If things could only be undone

2007-04-25T23:23:00.000+02:00

Min mor har været et smut forbi idag, for at hjælpe mig med mit budget - hvor meget jeg end prøver, må jeg blankt erkende, at skatteregler m.v. absolut ikke er i stand til at sidde fast i min hjerne. Jeg har prøvet klisterbånd, gaffatape, limstift og superglue, men lige meget hjælper det! Jeg fatter simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre med mine renter, fradrag, indtægter og udgifter. Men dagens positive melding er, at det slet ikke ser så sort ud, som jeg troede. Det årlige underskud blev så godt som halveret, når de korrekte fradrag blev anvendt. Det kan man jo kun være tilfreds med! Nu er der ligefrem sandsynlighed for et lille overskud - selv med fortsat arbejdsløshed :)

Glæden er dog kortvarig, for dagens surfing har fundet mig et GMP-kursus til november af den nette sum af 7300 kr, som jeg tager, hvis jeg ellers kan få tilladelse af A-kassen - og selvfølgelig stadig er ledig på pågældende tidspunkt. Kurset er hos fagforeningen som udlodder fripladser til ledige, så man har jo lov at være heldig at blive tildelt sådan en. Ellers må jeg jo spare bare lidt (okay, MEGET!) i de kommende måneder, for hvis det er det, der skal til for at få drømmejobbet, er jeg på!

Aaaaaaarrrrgh!!!!!

2007-04-24T12:28:00.000+02:00

DET VAR DRÅBEN!!!

Jeg melder mig skisme snart ud af samfundet, gør jeg! Er det for sent at blive selvforsynende eneboer i en eller anden jungle? Hvis ikke vil jeg meget gerne skrives op på en venteliste til førstkomne ledige eneboerhytte!!!

... Just someone who looks like me

2007-04-23T18:44:00.000+02:00

Det ville passe rigtig godt.
Det er lige sådan noget, jeg er på udkig efter.
Kan jeg vende tilbage til jer på et senere tidspunkt?
Det ville da være super.
Det er helt rigtigt.
Er det i orden, hvis jeg ringer i stedet?
Det er netop sådan, jeg godt kunne tænke mig det.

Mente noget af det. Mente bestemt ikke resten. Men man skulle jo være imødekommende og tale med firmaerne...

Jeg tilhører nu gruppen af samfundets nassere. Vaskeægte dagpengemodtager. (Snart i hvert fald, for jeg har lige haft karensperiode uden indtægt overhovedet og kun muligheden for at nyde luft frikadeller og vindkartofler, havde det ikke været for mine forældre...).
Har jeg husket at fortælle, hvor meget jeg elsker vores siddende regering? Nej? Jamen, lad mig så prise deres initiativer, hvad angår de arbejdsløse! Tak, regering, for at jeg nu skal gennemtjekkes i hoved og r** hele tiden og konstant. Tak for jeres fine initiativ - hvor er jeg glad for, at jeg nu vil blive særligt værdsat som SOSU-hjælper. Tak, tak og tak! Ikke, at der er noget i vejen med SOSU-hjælpere, men hvorfor var det liiiiiiige, at jeg læste i 6 år for blot at blive tilbudt en elevstilling i kommunens ældrepleje...

Klokken 15:45 vendte jeg hjem fra dagens exkursion... Jobcentret beordrede mig til en jobmesse i Hillerød, hvor jeg kunne få mulighed for at møde en række virksomheder. Så langt, så godt... Bortset fra, at disse virksomheder var i stil med Irma, Ældreplejen, ISS osv. Relevant? Nej...
Ikke nok med, at jeg skulle tage imod dette fantastiske tilbud, så skulle man da lige have den ekstra lille fornedrelse oveni hatten... Ved indgangen fik man udleveret et skema, man skulle udfylde og aflevere, inden man tog hjem. I skemaet skulle man skrive navn og adresse samt hvilke firmaer, man havde haft kontakt til, denne kontaktpersons navn samt om hvorvidt denne samtale havde ført til en jobsamtale eller en ansættelse...

Nå, men jeg fik da nogle aftaler - bl.a. med nogle rekrutteringsbureauer. Er også i besiddelse af en blanket, hvor jeg kan tilmelde mig SOSU-uddannelsen, der begynder til september. Nu hvor det første dusin afslag ruller ind bliver blanketten dog mere og mere attraktiv - måske er den helt tiltrækkende, når vi når september...

Jeg må vist ikke være så pessimistisk, selvom det skisme er svært at bevare humøret! Når roret er knækket og skibet er på vej i den helt gale retning, føler man sig lidt fortabt. Men hvad, så må man vel bare begynde at padle :o)

I want to play in Denmark...

2007-04-18T21:15:00.000+02:00

En del af Danmark kender hende allerede, franske SoKo. Hun har i den sidste tid hærget hos De Sorte Spejdere, og historien lyder, at utrolig mange danskere efterfølgende har bestilt hendes EP via hendes myspace side efter at have hørt sangen i programmet... Så mange, at hendes manager havde bemærket det. Og historien er sand, og kan bekræftes af citatet på hendes myspace... "I want to play in Denmark ;-)"... Og af de mange kommentarer fra danskere, som hun har fået...

Den franske sanglærkes Spejder-hit, I'll kill her, er da også faldet lige i min smag - så meget, at jeg også har bestilt den famøse EP :D

Så jeg håber da, at det lykkes for Anders & Anders at få stablet en koncert med hende på benene...

News from Scala

2007-04-18T13:41:00.000+02:00

Det pudsige ved tid er, at at den bare går og går uden at tage hensyn til, hvad der ellers sker i verden... Eller det vil sige, der er flere pudsige ting ved tid... Dens relativitet er da også underfundig; hvordan 5 minutter kan føles som sekunder eller som timer. Men hvor vil jeg hen med det? Jo, det er simpelthen forklaringen på de atter fraværende blog-postings - tiden har spillet mig et puds.

Jeg kom fra at skulle berette om den fantastiske ferie til Scala (Syd-Italien) med die ganze svigerfamilie. Jeg må indrømme, at jeg har siddet lidt fast i den beskrivelse i et stykke tid, for jeg tror, man skulle have været der.

Der var godt nok mange spøjse og sjove episoder... Som f.eks. da vi skulle ud at vandre ad en vej, som min kærestes mormor og morfar havde gået af en del år forinden. Det var en særdeles smuk vej i bjergene, der førte ind gennem en skov. Et sted hvor man kunne gå en tur og nyde livet! Det var meget godt den første halve time - også den næste halve, men vejen ville ingen ende tage... Inde i skoven stødte vi så på nogle venligtsindede italiere, der forklarede, at vi ville komme over næste pas, hvis vi fortsatte, så der var i hvert fald stadig mindst 10 km i den forkerte retning inden vi kunne komme tilbage til Scala, hvis vi tog den vej. I stedet skulle vi krydse gennem skoven over et udtørret vandløb. Dertil så godt...

Umiddelbart virkede vejen ned gennem skoven (husk, vi var på en bjergside...) enkelt nok. Den var da stejl, men hvis man zig-zaggede kunne manh undgå de alt for stejle steder... Troede vi... For næ-nej, så simpelt er det jo aldrig. Pludselig stod vi 7 mennesker (inkl. min kærestes 75-årige mormor) overfor en mild udgave af repelling - uden tov. Men det gik, og vi kom ned til det udtørrede vandløb. I har muligvis allerede gættet, hvad der så hændte. Utroligt at ingen af os mange mennesker havde på pågældende tidspunkt... Nede i dalen, for enden af den stejle skråning, vi lige var kravlet nedad, stod vi så - og så op på en ligeså stejl skrænt ovenfor os.

Ja, der var jo ingen vej udenom... Opstigningen begyndte. For at gøre billedet perfekt, havde vi i forvejen fået en advarsel om, at vilde hunde godt kunne strejfe om i skovene, så samtidig med at vi klatrede op af skrænter og skråninger, var vi bevæbnet med store sten og lange kæppe... Det var i sandhed et syn for guder! Efter vi havde klatret i et stykke tid (og husk stadig på den helt utrolige 75-årige mormor!), stod vi så overfor en vej... Og et meget højt og solidt hegn. Humøret dalede for hvordan skulle vi komme derud? Heldigvis fik vi øje på en havelåge, der førte ind til et privatområde.

Den mand, der tog imod os inde i sin have, må have fået sig sit livs overraskelse. 7 lettere forpustede mennesker bevæbnet med vandrestave (stenene havde i smidt). Men han var da sød at vise os ud på vejen :)

Ja, der var mange gode oplevelser. Scala - og hele området - er simpelthen noget af det smukkeste. I mange år drømte jeg om at komme til New Zealand - uden at vide, at jeg blot behøvede at tage til Italien (som jo er en væsentlig billigere rejse). Italien var mindst ligeså magisk!
Vi var kulturelle - besøgte Pompej og Paestum - og vi spiste super dejlig mad. Med skam i stemmen må jeg jo indrømme, at jeg godt kan være en smule kræsen, når det kommer til udenlandsk mad, men italienere kan altså et eller andet! Vi kunne jo næsten trille efter hvert måltid!!!

(flere billeder kan ses på Flickr (for billeder med personer på skal man dog være registret som min ven på flickr))

Cool water in surround sound

2007-04-10T23:39:00.000+02:00

Tavsheden taler for sig selv.

Den siger ikke, som man skulle tro, at der intet er sket værd at berette om - men snarere det modsatte: At dagene ikke er lange nok.

Den tilværelse, jeg for efterhånden lang tid siden gemte bagerst i klædeskabet for safe keeping, er fundet frem igen. Der er meget at indhente! Mennesker at tale med, ting der skal ordnes... Alt for få timer i døgnet!
Og derfor også alt for få timer til at få opdateret min blog, der ellers skriger så inderligt på opmærksomhed - opmærksomhed, som den nu skal få...

For nu, kære læser, kan du igen forvente opdateringer herfra :)

Flagermus og andet godtfolk

2007-03-23T20:24:00.000+01:00

Hvorfor den lange tavshed? Er I spændte?

Jo, nu skal I bare høre... Den afgørende begivenhed fandt sted onsdag d. 14/3 - 2007, kl. 14:00 i Seminarrum B (aka. glasburet ved kantinen) på August Krogh Instituttet. Det var nogle nervepirrende dage, der ledte op til netop denne onsdag, hvor jeg skulle til to eksamener: Specialeforsvaret og hovedfagseksamen.

Datoen var sat af nød mere end af lyst udfra et ønske om, at kunne rejse til Italien uden dårlig samvittighed og uden den lille depressive djævel på skulderen. Med diverse uheld havde jeg ikke haft ret lang tid til at forberede mig. Altså: Jeg var slet ikke ligeså godt forberedt, som mine ambitioner bød mig at være. Så jeg var nervøs. Rigtig nervøs. Sågar bange!

Men det gik. Jeg ved stadig ikke rigtig hvordan, da min hjerne udelukkende kørte på automatpilot og havde efterladt selv den mindste tankevirksomhed udenfor døren. Jeg kan faktisk ikke huske ret meget fra de 2½ time andet end, at censor arbejde med flagermus til daglig (hvilket er så cool!).

Men da det var slut, var jeg den lykkelige ejer af et 10-tal i specialet og et 11-tal i hovedfaget. Så bliver det ikke meget bedre! Heller ikke, når jeg to dage efter befandt mig i et fly med destination mod Rom ;oD

In 24 hours they'll be laying flowers on my life...

2007-03-13T14:23:00.000+01:00

Nu er der under 24 timer, til jeg skal gennem en 2 timer lang skærsild, før jeg kan kalde mig færdiguddannet biokemiker.
Jeg var ligeså nervøs til forsvaret af mit bachelorprojekt - og ligeså nervøs til min første undervisningstime hos en folkeskole klasse. Men denne gang er der på en eller anden måde langt mere på spil, og derfor bliver nervøsiteten en anden.

Jeg kan dog glæde mig over, at det snart er slut! Jeg har svært ved at fatte det! Nu har jeg været i uddannelsessystemet i - *tæller på fingrene* - 19 år!!!!! 19 år!!!!! Faktisk kan jeg slet ikke huske, hvordan mit liv var før specialet. Skræmmende! Det kan så være et udslag af utrolig dårlig hukommelse eller Alzheimers Light, men det er nok snarere fordi det evige speciale har stjålet så mange timer - ikke kun med at arbejde på det, men på at tænke på det ALTID og endda på at drømme om det om natten!

Nuvel, imorgen er det slut med specialer... Wheeeeeee!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hovedfaget

2007-03-08T01:13:00.000+01:00

Og så skulle man da være et skarm, hvis man ikke lige også skulle juble lidt her på bloggen over, at jeg her sent til aften har læst mit hovedpensum færdig. Så mangler jeg bare at udarbejde to præsentationer... En til hovedfaget og en til speciale-forsvaret. 2½-3 dage til hver - ikke meget, men det må være nok. Glæder mig til at være cand.scient! Ønsk mig held og lykke og kryds alt, hvad der krydses kan d. 14.!

WoW-o-mani

2007-03-08T00:48:00.000+01:00

Den sidste posting herpå bloggen omhandlede on-line spillet World of Warcraft... Og sørme om det ikke også er tilfældet idag... Dog denne gang med en lille historie fra det virkelige liv:

Jeg har spillet computer, siden jeg var omkring 4 år og sad og forsøgte at spille de simple spil, der fandtes på min fars Amstrad. Senere blev det på Commodore 64'eren for tilsidst at blive på en PC, hvor jeg begejstret kastede mig over spil som Leisure Suit Larry, Monkey Island og King's Quest. I mange år spillede jeg kun adventure spil, og det er derfor først inden for de sidste 3 års tid, at jeg har kastet mig over rollespils-genren i form af Baldur's Gate Serien. Hver genre har sin egen charme! Men adventure spil slapper man af (med mindre man ikke kan løse gåden og bliver frustreret!), mens man sidder på pinde, når man skal slås i rpgs.
Egentlig havde jeg forsvoret nogensinde at komme til at spille et on-line spil - i begyndelsen på grund af min ringe internetforbindelse og senere på grund af den korte tid, jeg har tid til at spille i løbet af en dag. Men for nogle uger siden var jeg til middag hos mine svigerforældre, hvor min kæreste's søster's kæreste (uh, det lyder indviklet på skrift!) talte meget overbevisende om glæderne ved WoW - han havde sågar været en af de tosser, der havde anskaffet sig den nye udgave ved midnatstide på udgivelsesdagen for at kunne spille hele natten til den lyse morgen!
Så da jeg så, at der var en fri trial-periode, kunne jeg ikke dy mig for at prøve... Og det var fantastisk - ER fantastisk! Og man kan spille så kort, eller så længe man vil.

Nu forholder det sig sådan, at min kæreste aldrig har været den store computer-spiller. Det er blevet til lidt her og lidt dér, men det har aldrig rigtig fanget ham. Da han var hos mig i sidste weekend - hvor jeg brugte enhver pause foran skærmen i selskab med min magiker, var der ikke de spydige kommentarer og overbærende latterudbrud, jeg ikke måtte lægge ører til... Lige indtil det øjeblik, hvor han fik kigget lidt over min skulder. Så kom spørgsmålene... Og det afgørende... Kan man lave en albino dværg? Jo, det kan man skam godt. Jeg loggede ud og gik i gang med at lave en dværg efter min kærestes specifikationer. Så skulle han selvfølgelig også prøve at spille med kriger-dværgen... Hvorefter han sad foran skærmen i to timer i træk... Og igen efter aftensmaden... Og igen hjemme hos sig selv, så snart han havde fået sin trial version installeret...

Man bliver simpelthen afhængig af World of Warcraft. Så er I advaret :o)

World of Warcraft

2007-03-06T00:12:00.001+01:00

Min seneste addiction... Det er selvfølgelig svært i disse tider, at få tid til meget andet end læsningen. Men WoW kalder i enhver pause! Der er fri trial-download i disse dage (10 dages trial) på www.worldofwarcraft.eu. Så prøv det! Min lille gnom magiker går under navnet Djjenna, så I kan jo slå et smut forbi, hvis I skulle have lyst til at teame op mod nogle stygge monstre :o)

Nedrivningen af Ungdomshuset

2007-03-05T18:32:00.000+01:00

Idag er så dagen, hvor nedrivningen af Ungdomshuset blev påbegyndt. Jeg har ikke det store til overs for religiøse sekter, men man kan ikke komme udenom, at Faderhuset har retten på sin side. Den juridiske ret er en ubestridt kendsgerning, hvilket automatisk fører til, at Jagtvej 69 retmæssigt tilhører Faderhuset. Slut. Færdig. Det postyr, der har været, hører ingen steder hjemme!

Man kan dog tage diskussionen, om huset overhovedet skulle have været solgt, men samtidig er det ikke rimeligt, at Københavns Kommune skulle tage ansvar for en brandfælde - for slet ikke at tale om en ejendom, der er blevet gennemgribende vandaliseret, både med forsæt samt gennem manglende vedligeholdelse. Salget af Jagtvej 69 var ikke en løsning, der viste mod og mandshjerte fra kommunens side - det var en kujon-agtig løsning, men det var ikke desto mindre en løsning, på et problem der uomtvistelig ville medføre opstandelse.

Det betyder dog ikke, at min sympati ikke tidligere har ligget hos de unge, der har været fanget af politikernes beslutninger. Selvfølgelig skal der da være et sted, hvor de føler sig velkommen, hvor de føler sig hjemme... Men det holder simpelthen bare ikke, at ty til voldelige handlinger for at trumfe sin synspunkter igennem! Ved det første stenkast mistede de min sympati for altid. Jeg finder det også særdeles usympatisk, at de kræver at FÅ et hus - og på deres betingelser. What's up with that?! Hvis kommunen skulle forære et hus til de unge, må det da unægtelig blive på kommunens betingelser. Altså et offentligt hus, hvor alle er velkommen - og her mener jeg ALLE, ikke de "alle" der er defineret af det tidligere ungdomshus' brugere. Jeg forstår simpelthen ikke de unge og deres måde at resonere på... De har haft så mange, der har støttet op om deres sag, og som har tilbudt en udstrakt hånd: Fonde, musikere mv. Hvorfor ikke benytte sig af de tilbud? Få dog nogle sponsorer og køb selv et hus! Det strider godt nok mod en anti-kapitalistisk og anarkistisk tankegang, men er det meget anderledes selv at købe et hus end det er, at få et foræret af kommunen? Man ser selvfølgelig ikke pengene ved sidstnævnte, men det ændrer ikke ved det faktum, at huset alligevel bliver købt og betalt...

Babble

2007-02-26T15:16:00.000+01:00

Efter at have været sengeliggende hele weekenden i selskab med en ubehagelig lille virus fra byen Roskilde, er jeg nu atter på benene - 10 kg lettere! De 2,5 kg stammer fra min mavse, mens de resterende 7,5 kg skyldes, at jeg netop idag har afleveret mit speciale!
Jeg burde være lettet, men efterhånden er jeg blevet ude af stand til at se længere end tre timer frem i tiden - og der står programmet pudsigt nok stadig på læsning i form af hovedgfagspensum samt forberedelse af de to præsentationer, der skal fyres af på eksamensdagen. Det får jo aldrig en ende!!! Jeg har dog kunne udholde 2½ år (okay, det er kun det sidste år, der har udøvet tandkirugi uden at være certificeret!), så 3 uger burde være en dans på roser... Det er bare hele følelsen af at være så tæt på og alligevel så langt fra.

Men anywayz, igår mailede jeg en ph.d.ansøgning til Statens Serum Institut. Godt nok har jeg hele tiden sagt, at jeg ville vente lidt med at tage en ph.d., men man kan jo ligeså godt hoppe på chancen, når den byder sig, og stillingen lød rigtig spændende. En tilbagevending til det kernehårde biokemiske, istedet for det lidt skabsbiologiske spor, jeg har bevæget mig på i forbindelse med specialet. Alene en luftforandring vil blive budt mere end velkommen! Ikke at jeg har været utilfreds med KU, men jeg har efterhånden været der for længe. Det er de samme ting, de samme udfordringer, der med tiden holder op med at være udfordringer og bliver ren og skær vane. Og vane er godt, men det kan også blive kedeligt. Så nu glæder jeg mig til at besøge nye græsgange. Oh well, one down and one to go... Og så er der selvfølgelig lige de to eksamener...

Optimisme

2007-02-21T01:40:00.000+01:00

Jeg begynder så småt at kunne smage frihedens liflige sødme! Specialet er så godt som printet ud, og de korte pauser, jeg holder indimellem, udfyldes af jobopslags-jagt og af TV3's daglige afsnit af Charmed (min nye passion - har aldrig set den før, så jeg takker for en gangs skyld for genudsendelser!). Jeg er ikke klar over, om det skyldes generel interesse, eller om det bare er fordi, jeg er kørt træt med hensyn til specialet, men - WOW! - hvor er der bare mange spændende jobs derude!!! Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang!
Jeg forventede faktisk, at jeg måtte blive nødt til at søge 5 uniteressante jobs for hvert interessante, men det bliver langt fra tilfældet. Jeg har allerede printet de første 9 jobopslag, som jeg er sikker på, tilbyder mig drømmejobbet! (Naivt...? Måske, men jeg er optimistisk!). Nogle af stillingerne har godt nok haft ansøgningsfrist, men de er printet alligevel, så jeg kan hente inspiration til at sende uopfordrede ansøgninger til virksomheden. Ih, hvor bliver det altså bare spændende! - Ikke jobsamtalerne og lønforhandlinger og alt det (gruer for dem!) men på selve det daglige arbejde.
Jeg glæder mig også til, at jeg kan få en normal døgnrytme igen, til at jeg igen har tid til at være sammen med mine veninder og til at jeg kan dyrke motion uden dårlig samvittighed - ja, det er den omvendte verden! Man burde jo få god samvittighed af at dyrke motion og være sund - ikke have dårlig samvittighed over, at man ikke bruger tiden på studiet.
Nå, men jeg må vist hellere finde dyner, så jeg kan nå at få sovet lidt, inden morgendagens arbejde og min svigerfars fødselsdag påkalder sig min tilstedeværelse.

Familiebesøg

2007-02-16T20:38:00.000+01:00

Så har min moster også set min lejlighed! Hun var forbi i eftermiddags til en kop kaffe og en rundvisning :o) Nogle af jer undrer jer muligvis over, hvordan det dog kan være... Er jeg da ikke flyttet ind for over et år siden...? Og jo, det er jeg, men pga. manglende initativ fra min side blandt andre ting, er det ikke lykkedes før nu... You know how it is...
Med sig havde min moster sin dejlige lille King Charles Spaniel, som simpelthen er noget af det mest bedårende! (Ih, hvor jeg savner et kæledyr!!!). Det er utroligt, at den lille skat stadig har ganske lang pels, for så kælen som hun er, burde den da være slidt af for længst!
Med sig havde min moster også en smuk buket tulipaner...

... som nu står og pynter i min stue, og giver den lidt ekstra liv. Det, synes jeg, er ulempen ved nybyggeri: Der er ingen sjæl i de mange rene linjer og glatte flader. Det er også grunden til, at jeg har valgt at dekorere min stue i så mange mønstre, som jeg overhovedet kunne finde (dog i matchende farver) - for simpelthen at give det lidt personlighed, når nu den ikke har så meget i sig selv, for at prøve at give det lidt af mine hippie/boheme-tendenser :o) Selvom jeg sagtens kan sætte pris på den næsten perfekte tilstand, min lejlighed befinder sig i, er der altså en helt særlig charme ved skæve døre og afskaldede vinduesrammer...

Tilbage til kødgryderne

2007-02-15T18:52:00.000+01:00

Det er ingen hemmelighed, at min mor absolut ikke kan lide, at der er andre i køkkenet, når hun laver mad. Og køkkenet er min mors - det kan der ikke laves om på! Dette kombineret med det faktum, at min mor de fleste dage har fri mellem 15 og 16 betyder, at jeg aldrig har lært at lave mad hjemme. Og med det mener jeg virkelig ALDRIG! Før jeg fik min egen lejlighed havde jeg aldrig kogt så meget som et æg! Selvfølgelig har jeg haft hjemkundskab i skolen, men det var jo ikke fordi, det var de store kulinariske udfordringer, man blev præsenteret for - plus lidt af det selvstændige gik af, når man var fire mennesker om at røre i sovsen (og ja, det var sovs ikke sauce, man fremstillede i skolekøkkenet!).

Idag gjorde jeg endnu forsøg på at fremstille noget andet, end de sædvanlige bøffer, frikadeller eller kyllingefileter... Sidste gang var det Rachael Ray's fyldte spanske peberfrugter, og idag var det Coq au Vin - som faktisk blev fremragende! Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at den var blevet lidt kraftigere, men der er jo også altid sværere, når man ved, hvordan man vil have den til at smage! Og jeg vil meget gerne have den til at smage, som hos min kærestes mormor... Der var den simpelthen uovertruffen! Men øvelse gør som bekendt mester, så det kan være, at det lykkes mig en dag...

Ud i det virkelige liv

2007-02-07T11:59:00.000+01:00

Så har jeg fået den endelige dato! Hvis alt går vel er jeg kandidat to dage inden, jeg tager afsted til Salerno med die ganze svigerfamilie. Dette betyder, at jeg nu har en deadline på specialet til den sidste uge i februar, så vejleder og censor har en chance for at få læst rapporten igennem. Når specialet er vel afleveret, mangler jeg blot at lave to præsentationer á 30-45 minutter om hhv. specialet og et emne indenfor hovedfagspensum. Uha, det bliver spændende!!! Og dejligt at få det overstået!!!
Min veninde er endnu ikke klar til aflevering, så vi ender med ikke at skulle op samme dag alligevel. Det er på en måde rart, at der ikke er hele sammenligningsprocessen, men på den anden side er det lidt trist ikke at have en forbundsfælle i den nervepirrende proces.

Det var lige en lille overspringshandling... Jeg må vist hellere få skrevet det sidste af specialet - nu har jeg jo en deadline ;o)

Science humor

2007-02-01T15:37:00.000+01:00

Et varsel...?

2007-01-30T16:40:00.000+01:00

Bør man tage det som et dårligt tegn, at selv jobbet som patent agent efterhånden virker tillokkende trods mange års overbevisning om det modsatte...

I F*CKING hate my computer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

2007-01-28T16:25:00.000+01:00

Jeg har en stationær computer, som jeg normalt bruger til alt. Derudover har jeg en bærbar computer - en oldsag, jeg selv har haft i ca. 5 år og som min onkel havde som firmacomputer i nogle år, før jeg købte den. Min stationære computer har en brist: Den vil ikke vise billeder i Word med mindre, jeg flytter på dem, så jeg har brugt den bærbare til at arbejde med mit speciale. Indimellem har jeg flyttet det over til den sstationære som sikkerhedskopi, men det valgte jeg at lade være med igår aftes - og gjorde det heller ikke, mens jeg arbejdede idag. Og nu her valgte min bærbare computer at gå ned... Super! Gå ned med speciale og hele lortet i sig!
Har jeg husket at fortælle, hvor meget jeg elsker at være mig lige for tiden! (bemærk den dryppende sarkasme). Ingenting i mit liv fungere optimalt! Og jeg bliver aldrig færdig med det speciale, når min skod-compter laver numre hver anden dag! For nogle uger siden, ville den pludselig ikke have nogen indbygget mus længere! Go figure!

43 things

2007-01-27T21:47:00.000+01:00

I de sidste dage har eg haft et nærmest manisk forhold til 43 things. Jeg er meget mål-orienteret med hensyn til specialet lige nu, og det er uforklarligt betryggende, at have en liste, hvor man kan følge med i sine egne mål og prioriteter - både på dét men også på andre områder.
Lister har altid haft en særlig plads i mit hjerte. I løbet af mine 24 år har jeg i perioder ført lister over mærkværdige ting som kalorieindtag, Koontz bøger jeg ejer, timer fjernsyn set, skridt taget, Disney film jeg mangler og mange, mange andre ting... Jeg kan godt lide at have det overblik, en liste giver. Ikke at jeg altid følger mine lister, for deres liv er som regel kortvarigt. En liste overlever sjældent længere end en månedstid, inden jeg glemmer at ajourføre den, og derefter konstarer, at så kan det jo være lige meget!
Men nu har jeg så mine 43 things. Jeg har en plan om løbende at opdatere med entrys om, hvad punktet går ud på, og hvor langt jeg er nået - eller ikke nået. Og jeg vil også bestræbe mig på at afgive mine daglige cheers. Og forhåbentlig også modtage nogle cheers! Det er trodsalt rart med lidt mental opbakning!

Tegan & Sara

2007-01-24T21:54:00.001+01:00

På min profil hos Last.FM fik jeg forleden en anbefaling... Egentlig fik jeg flere, men da mange af dem var i stil med Christina Aguilera etc., valgte jeg at køre markøren hen på obscure, hvilket ledte mig hen til Tegan and Sara og deres Walking with a Ghost. Jeg faldt for sangen med det samme - godt nok er det de samme 3-4 linjer der gentages i ca. 2,50 minut, men nogle gange må man se bort fra sådanne små detaljer ;o)
Der er lidt at lytte til på deres MySpace, og hvis man er til downloads kan man finde nogle af den slags på deres officielle side.

Just a hang up call

2007-01-23T17:53:00.000+01:00

Tid til en pause i speciale-redigeringen. På grund af fil-størrelserne og min computers kapacitet, blev jeg for nogle uger tilbage nødt til at dele mit speciale op i bidder af 10-20 sider. Lige nu er jeg ved at lægge de sidste penselstrøg på næstsidste bid, hvilket betyder, at der nu kun er en enkelt bid tilbage. Den del kræver til gengæld også en betydelig overhaling, men det er ikke sikkert, det er muligt, da jeg ikke har kunne finde mere litteratur om emnet til at kunne pudse op på afsnittet med.
Det er en velsignet følelse at kunne se enden på det. Godt nok er der stadig hovedfaget, men hvad betyder 800 sider i den store sammenhæng? Jeg har ofte skulle læse 800 sider eller mere til en eksamen, hvor jeg har haft under 2 uger, så artiklerne har ikke kunne dæmpe humøret. Nu skal der snart søges job!
Men så optræder noget, der kan dæmpe humøret: De nyheder der løbende er dukket frem på skærmen i løbet af måneden... Først Novo Nordisk og nu Pfizer... Jeg var i forvejen indstillet på at skulle forcere en stor forhindring, men den lader til at kunne blive større, end jeg havde forestillet mig. Hvis nogle af de store selskaber er gået igang med fyringsrunder, er det vel at forvente, at nogle af de andre følger efter. Det har selvfølgelig altsammen noget at gøre med patenter, og hvem der har nogle markedsgunstige, og hvem der ikke har - og selvfølgelig hvilket beløb, der optræder på bundlinjen. Så det betyder også, at jeg trods alt har lov at være så heldig, at der er arbejdspladser ledige hos andre medicinalvirksomheder. Nu har Lady Luck godt nok aldrig været en af mine nære veninder, men det kunne jo være at hun havde lyst til at gøre mig en tjeneste - bare en enkelt gang ;o)

Brancheskift?

2007-01-23T14:55:00.000+01:00

Det var et nervepirrende øjeblik, da saksen foretog det første klip, og en 5 cm lang tot dalede ned mod håndvasken! Et sekund gik fortrydelsen gennem mig. Hvad havde jeg dog gjort! Det kunne jo ikke gøres om, og tænk nu, hvis det blev forfærdeligt?! Af mangel på bedre idéer foretog saksen endnu et klip - snip, snip. Mere hår i håndvasken...

Jeg har tit klippet mit pandehår selv, for det vokser super stærkt! Jeg ved godt, man kan gå hen til frisøren og få det rette til, men jeg kan ikke rigtig lide det, når jeg ikke bliver klippet regelmæssigt. Jeg synes, det fremstår som om, jeg driver rovdrift på dem!
Men nu var mit pandehår så blevet langt igen - for langt... Så langt at det begyndte at blive svært at kigge ud under tæppet. Og så var det tid at klippe lidt igen. Jeg lagde ud med at gøre det helt sædvanlige, men undervejs kom jeg på den idé at klippe hele håret - ikke kun mit pandehår. Jeg havde efterhånden udviklet frisuren pandehår og cockerspanielører i siderne - ikke så chic! Og jeg har ikke sparet nok på budgettet endnu til at have råd til en frisør-tid. Fuld af ambition tog jeg altså et fast greb om saksen og begyndte at klippe. Det første resultat var fint, men langt fra virkningsfuldt nok. Der var kommet lidt flere etager, men jeg havde stadig cockerspanielører. Med dét in mente, at hår altid vokser ud igen, gjorde jeg det vådt, redte frem og tilbage i bedste frisør-stil og klippede mange lange, lange totter af. Og resultatet... Blændende! Jeg er lige ved at sige, at jeg er ligeså tilfreds som da jeg kom fra frisøren sidst (og havde betalt 600 kr for seancen)...

Forbrydelsen

2007-01-21T20:15:00.000+01:00

Jeg sidder i skrivende stund og ser 3. afsnit af DR1's nye danske serie, Forbrydelsen. Til dem der endnu ikke har set den: Kan I så smutte ind på DRs hjemmeside og se de første afsnit! Jeg kan ikke garantere, at serien bliver ved med at være god, men indtil nu har den virkelig formået at holde mig fanget fra allerførste sekund. Der er spænding, mystik og vedkommende personer - det vil med andre ord sige: Den har det hele!

Omdrejningspunktet for serien er mordet på den 19-årige Nanna Birk Larsen. Pigen er forsvundet, sidst set ved en gymnasie-fest om fredagen, men findes snart voldtaget og myrdet. Nu er det op til politiet at følge de spor der er, og forsøge at opklare mordet. Samtidig med følger vi Nannas familie samt en toppolitiker, der midt i en valgkamp, men som bliver hvirvlet ind i sagen.

Serien er typisk for krimi-genren og har hentet det bedste fra de engelske serier som Morse og Frost, samtidig med at den også har tydelige rødder i det danske. Alt i alt er det en lovende cocktail, men det er svært at udtale sig om en serie, før den er slut, for som altid kan selv det sidste afsnit ødelægge hele oplevelsen... Det har man jo set før...

To B or not to B

2007-01-16T13:46:00.000+01:00

Jeg havde en study-buddy date på universitetet idag, hvor min veninde og jeg skulle aftale et pensum for vores hovedfag. Vi tænkte, at det ligeså godt kunne gøres ved fællesarbejdsindsats, da vores emne er det samme. Det betød, at jeg for engangs skyld måtte stå op før klokken 9.00 - noget der absolut ikke passer min krop, da jeg er udpræget B-menneske! Jeg opnår sjældent fuld hjernekapacitet før efter klokken 10.00, og jeg har ikke det mindste lyst til at gå i seng før klokken for længst har passeret midnat - klokken 2.00 er mit favorittidspunkt, hvis der er frit valg på alle hylder. Netop derfor var det også sjovt at lige den dag, hvor jeg stod op klokken 7.00 valgte Go'Morgen Danmark at bringe et indslag om en ny forening, der er blevet dannet. Denne forening, B Samfund, vil prøve at indføre et alternative til det A-menneske-styrede samfund, vi har idag. I mine øren lyder det ganske utopisk, hvis man slap for at stå op før 8.00 og fortrinsvis kunne få lov at stå op klokken 9.00. Jeg tror nu ikke, foreningen kommer til at skabe den helt store forandring i verden, men jeg tror nu alligevel, jeg på et tidspunkt vil melde mig ind...

Ha' tålmodighed med mig!

2007-01-15T17:00:00.000+01:00

Hvad jeg nu har tænkt mig at afsløre for jer, er jeg ikke synderlig stolt af. Faktisk er det en smule pinligt og burde måske forevigt skjules - men min last.fm truer hvert øjeblik med at udstille mig offentlig til almindelig spot og spe, så jeg kan ligeså godt komme den i forkøbet og i det mindste forklare mig...

Jeg er helt pjattet med det nyeste skud på Take That hit-stammen: Patience. Så! Så er det sagt - og uh!, hvor føles det godt at få det ud i det fri! Jeg var ellers overbevist om, at min musiksmag havde nået et udviklingstrin højt hævet over underlødigt boyband-popmusik. Men nej, tilsyneladende ikke...
Jeg var da godt klar over, at Take That havde en ny single på gaden, men det kunne ikke interessere mig mindre, da jeg aldrig har været fan - og desuden var over boyband-musik. Men en aften havde jeg en veninde på besøg, der måtte krybe til korset og indrømme, at hun havde investeret i omtalte single, og om vi ikke godt kunne høre den lidt, for hun havde haft den på repeat hele dagen og var slet, slet ikke træt af at høre den endnu. Da jeg er en venlig sjæl, sagde jeg selvfølgelig ja... Det var syndefaldet... Efter at vi havde hørt sangen igennem en 8-10 gange må jeg indrømme, at jeg ligefrem glædede mig til at høre den igen - for jo, den var god! Dér troede jeg så, at historien skulle ende, men igen tog jeg fejl. I de efterfølgende dage begyndte jeg at se videoen på repeat på YouTube og måtte endelig bukke under og investere 8 kr for at kunne høre sangen om og om og om og om igen... Og det har jeg gjort lige siden. Må gerne tilgive - og have tålmodighd med mig ;o)

Op på hesten igen!

2007-01-12T19:07:00.000+01:00

Efter at have været helt nede i kulkælderen i et par dage over alt det her speciale-halløj m.m., har jeg taget kampen op igen! Nu skal det altså være!!!

*den bragende superhelte-musik spiller* Da-dada-daaaa! */den bragende superhelte-musik spiller*

Har skrevet på livet løs, og kæmper med det sidste (stadigvæk...). På tirsdag skal jeg planlægge hovedfags-pensum med min studie-veninde, og så er vi ellers klar til snart at komme til eksamen snart... Wheee!!!

Og så er der jo også en anden ting at glæde mig til i den nærmere fremtid... Til marts rejser jeg nemlig til Italien med die ganze svigerfamilie i 6 dage (inkl. rejsetid)!!! Og så ville det jo bare være dejligt, om jeg var helt færdig, så jeg kan slappe fuldstændig af og nyde livet, når det er bedst :o)

I'm wasting my life, you're changing the world

2007-01-09T21:58:00.000+01:00

Det er den absolutte sandhed, når jeg siger, at jeg nu har arbejdet med mit speciale fra morgen til aften i en hel uge (minus den enkelte time, hvor jeg var på Fisketorvet og investere i et par støvler for mine fødselsdagspenge). Jeg er fuldkommen hjerneblæst både følelsesmæssigt og fagligt - og jeg har ikke flere følelser og tanker tilbage end desperat udmattelse og opgivelse!
Min morgen begynder klokken 09:00, og min arbejdsdag slutter klokken 00:00. Morgenmaden bliver spist i selskab med min computer, og da jeg har camperet hjemme hos mine forældre i desperation i de sidste dage, er jeg stort set kun kommet op til overfladen for at spise min aftensmad - hvilket er en klar forbedring, da jeg overhovedet ikke indtog mad, da jeg var hjemme hos mig selv. Det er et mirakel, at mit klædeskab indeholder tøj af en vis mængde, da jeg ikke har haft tid til at vaske i umindelige tider og ellers snart ville kunne beskyldes for kun at eje tøj af ensartede og meget ubestemmelige kulører. Desuden er mine ankler dagligt i stor fare for at blive skambidt af de nullermænd, der efterhånden har vokset sig så store som møllehjul på mine gulve!
Udover dét er der jo kommet en dejlig rentestigning, så min lejlighed alene til lån nu sluger 20.000 kr. kvartalet - vel og mærke penge, som jeg udelukkende er i besiddelse på grund af et andet lån... *Go figure!* Så med mindre, jeg nasser på mine forældre (mere end jeg allerede gør med deres månedlige bidrag), kommer jeg snarligt til at sælge svovlstikker i den - indtil nu udeblivende - vinterkulde. Eller sælge lejligheden - hvilket det kribler og krabler i mine knogler for at gøre; Trods dét, at det ikke ville løse nogle problemer, da situationen ville være præcis som for to år siden: Jeg ville stadig ikke kunne opdrive en lejelejlighed nogle steder... Og så er det vel forhåbentlig en stakket frist hele denne penge-situation: Jeg bliver vel færdig med det speciale engang i dette årtusinde... I hope... *opgivende suk!!!*
Ja, livet er i sandhed herligt! Selvom jeg ved, jeg har meget at være taknemmelig for og lykkelig over, så er det desværre lidt svært at få øje på i disse tider. Og nej, jeg bor hverken i et land ramt af krig, naturkatastrofer eller hungersnød - men det er nu engang en skrøne, at man får det bedre af, at der er andre, der har det værre end en selv! - Og det er nok også meget godt!

Glædelig Jul!!!!!!!

2006-12-24T12:34:00.000+01:00

Jeg slipper ikke helt for at være flittig idag - selv om det er julaften i aften. Men tilgengæld kan jeg godt give mig selv lov til at sætte tempoet lidt ned. Lige nu sidder jeg og julehygger med de sidste dages afsnit af Absalons Hemmelighed, som jeg ikke har fået set på grund af al den dejlige jule-travlhed.

Blandt andet var jeg den 22. december til juletræs-pyntnings-hygge hos min svigermormor og svigermorfar. Det er nemlig en tradition at børnebørnene kommer og pynter juletræ. I år var jeg og en af fætrenes kæreste til stede, så vi blev instrueret i for-brænding af juletræslysene og alle de andre juletraditioner i familien. Det blev et rigtig, rigtig fint juletræ med gamle nisser, kræmmerhuse i form af fugle, fisk og pindsvin samt diverse junk produceret af børn og børnebørn gennem tiden. Og så havde det den helt rigtige størrelse: Stjernen skal helst sidde lige under loftet. Det er noget min mor har misforstået. Vi har altid et træ, der er lige knap halvanden meter, og som skal stå på et bord. Det er altid fine små grantræer, men et rigtigt juletræ skal altså gå fra gulv til loft!
Jeg skal holde jul hos min moster i år, så jeg kan ikke producere et billede af vores juletræ, men tilgengæld er her et billede af træet fra 1998 - lille, stående på et bord, men fint pyntet med flotte nye og mindre flotte gamle pyntegenstende. Min mor ønsker sig et juletræ kun med guld-pynt på, men det har resten af familien (i.e. min far og mig) modstrid sig på det yderste!

Salvation's coming cheap today

2006-12-23T13:07:00.000+01:00

Juletiden skulle ellers være så sød. Er det ikke, hvad man altid hører? Jeg kan huske dengang, hvor det rent faktisk var sandt, hvor julen var et af årets højdepunkter. Jeg kunne glæde mig gennem det meste af november til det endelig blev d. 1. december, og der blev skruet op for både julemusikken og julehyggen. Nisser overalt, julehjerter og marzipangrise! Og de dejlige år, hvor sneen lå højt, og jeg kunne bruge hele dagen på at kælke og bygge snemænd, indtil min mor kom og kaldte, at jeg skulle komme ind.
Det er efterhånden nogle år siden, at julen var rigtig sød. I de seneste år er december altid blevet forpestet med eksamener, der skulle forberedes til. Og da jeg aldrig har kunne sige stop, har jeg efterhånden ikke haft julferie i nogle år - man kan altid lige læse pensum en ekstra gang! Men nu må jeg indrømme, at det er begyndt at være svært at bevare kampgejsten. Jeg er så træt af mit speciale, der er så tæt på at blive færdigt, at det næsten er komisk, hvor lang tid jeg har kunne trække denne sidste lille del ud. Med en intensiv arbejdsindsats fra min side, kunne jeg hypotetisk blive færdig imorgen inden juleaften.
Men det er svært. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Ordene flyder ikke, og når de gør, lyder det som når jeg skrev stil i 3. klasse. Ikke lige det stykke arbejde, jeg har lyst til at aflevere som mit afgangsprojekt - det ville jo være super cool om jeg kunne komme og sige, at jeg har 11 i snit på kandidaten ;0)
Men hele december har været svær i år. Det har været svært at stå op og svært at gå i seng. Svært at skrive på specialet, og svært at slippe for den dårlige samvittighed, når jeg ikke gør. Det har været svært at komme i julestemning, og svært ikke at prøve på det alligevel. Men så er det jo godt, at det er jueaften imorgen med and og flæskesteg - så kan det jo være, at alle sværene kan bruges til noget alligevel... ;0D

Speciale Update

2006-12-21T17:16:00.000+01:00

Så er specialet ved at være nået til sin ende. Jeg er ca. halvvejs gennem den endelige redigering, og mangler nu kun at sammenfatte alle resultaterne til en samlet konklusion - plus selvfølgelig at krydre hele herligheden med billeder. Vejs ende nærmer sig med hastige skridt! Der bliver dejligt snart at få mit liv tilbage - jeg må indrømme, at jeg begynder at savne det ;0)

I anledning af, at det snart er jul...

2006-12-21T13:21:00.000+01:00

http://www.shaketheglobe.com/

A cold and a broken halleluja

2006-12-14T23:28:00.000+01:00

Det er snart midnat, men trods mine gode intentioner er jeg altså på vej i seng. Planen var at læse og blive ved, til jeg var færdig med sidste artikel. Sådan bliver det ikke. Ordene i artiklerne er holdt op med at danne meningsfulde sætninger, og overvejelser om objekt genkendelse i den perirhinale cortex versus hippocampus er forlængst døde hen. Altså er det mest fornuftige at fortsætte imorgen - selv om det ærger mig, for jeg er ellers i besiddelse af kampgejsten i dette øjeblik. Nu hvor jeg begynder at kunne se enden på det, har jeg fået blod på tanden. Det er faktisk sjovt at skulle overveje forsøgsresultater for og imod og holde forsøgsprotokollers validitet op overfor hinanden. Jeg glæder mig til den sidste artikel er læst, og jeg skal skrive specialet om til en helhed, skabe mig det store overblik, tilføje detaljer hist og her og konkludere på, hvad der rent faktisk er kommet ud af mine anstrengelser i laboratoriet gennem de sidste 2½ år. Hvis det ikke var for mine manglende kognitive færdigheder i skrivende stund, kunne jeg blive ved med at læse hele natten!
Men jeg er virkelig, virkelig træt. Faktisk så træt, at jeg ikke orker at forlade computeren, gå ud på badeværelset og børste tænder.... Men det må jeg jo nok hellere gøre alligevel...

Livsglæde

2006-12-11T23:29:00.000+01:00

PostSecret

Barbie and the Rock Stars: Out of this world

2006-12-05T12:49:00.001+01:00

Denne video havde jeg, dengang jeg var en lille pige. Jeg så så mange gange, at jeg formåede at slide det stakkels VHS bånd op. Jeg elskede sangene og jeg elskede barbie. Til min store glæde fandt jeg hele videoen på You Tube - den tjeneste er simpelthen guld værd for nostalgien!!!
Jeg synes nu, der mangler en scene, hvor gruppen er på en is-café. Der bliver de genkendt af deres fans og optræder derfor med nummeret "Here comes my baby". Men der er noget kludder i begyndelsen, hvor noget bliver gentaget, så måske skulle den have været dér.

Og ja, hvad kan jeg sige... Dengang synes jeg, det var super. Idag... ikke helt... Det er muligvis en af verdens dårligste tegnefilm, hvad angår både animering og handling, men nostalgiens glød kan man stadig ikke tage fra mig!

Stay in bed world

2006-12-04T23:27:00.000+01:00

Den 4. December. 20 dage til jul - ikke mere, ikke mindre. Tiden går stærkt, alt for stærkt til at jeg nogensinde kan gøre mig forhåbninger om at følge med. Mit speciale nærmer sig langt om længe sin afslutning, men det er uger or sent - måneder for sent. Den ene dag har taget den anden, og tiden er gået med alt mellem himmel og jord.
Der var engang, hvor jeg havde tid til at lave ingenting i en hel uge. Der var selvfølgelig lektierne, men de var overstået på godt en time om dagen, og resten af tiden var reserveret til sjov og ballade. Hvorfor er det, at jeg glemte at nyde det, mens tid var?
Misforstå nu ikke, for jeg nyder det, som det er nu - på en måde er det dejligt at kalenderen er overtegnet med gøremål og aftaler. Og jeg er af den opfattelse, at livet kun er blevet bedre år for år. Selvfølgelig er der rosenrøde minder fra barndommen, som aldrig kommer igen, men nutiden er nu lige godt den bedste. Også selv om ugerne forsvinder, inden jeg når at blinke. Faktisk har jeg i dette øjeblik alt dét, der stod på min ønskeliste for fremtiden for fem år tilbage. Men så må man jo skabe nye drømme, og fantasi har jeg aldrig manglet!

Det er virkelig mærkeligt snart at være færdig med studiet. Dét er en af de ting, der hele tiden har ligget ude i fremtiden; Lidt på samme måde som når man som 5 årig gerne ville være voksen - noget man har en klar idé om vil ske, men som alligevel ligger så langt ude i fremtiden, at det forekommer en smule uvirkeligt. Begge dele forekommer mig sådan set stadig uvirkeligt. Også hele konceptet med "at være voksen", nu hvor jeg kom til at nævne det. Jeg er 24 år - er jeg "voksen"? Det har været fortræffeligt argument overfor min mor, hvis hun begyndte at huske mig på at tage vanter med eller noget lignende. Så har jeg svaret: "Jeg er selv gammel nok til at være mor nu og skulle huske børnene på sådan noget, så jeg kan godt selv finde ud af det". Og nu er det så tid til, at jeg skal forlade min trygge fold på universitetet og begive mig ud i pulserende erhvervsliv. Det skal nok blive spændende. Skræmmende, men spændende...

Men nu vil jeg finde dyner. Klokken er blevet mange, og en ny dag venter imorgen. Godnat, og sov godt!

One more drifter in the snow

2006-12-02T18:22:00.000+01:00

Sidder og lytter til det nye Aimee Mann album, julealbummet "One more drifter in the snow". Ved ikke rigtig, hvad jeg synes om det... Ved første gennemlytning faldt jeg for cd'ens sidste nummer, "Calling on Mary" - og det er da også det nummer, Aimee selv har skrevet. Og det er som sædvanlig super! Den er i hendes vanlige stil, og sangen ville passe fint på f.eks. "The forgotten arm". Resten af cd'ens numre er vist alle cover-numre (kender dog ikke dem alle), men de er udført i Aimee's stil. Og det skal siges til hendes ros: Hun formår at gøre alle numrene til hendes egne. Men... Det havde potentiale til at være rigtig, rigtig godt, men faktisk bliver det det aldrig. Det er kun "Have yourself a merry little christmas", der skiller sig tilstrækkeligt ud fra mængden (bortset fra "Calling on Mary" altså). Aimee Mann udgaven er allerede blevet en juleklassiker på mit anlæg. Men resten af albummet...? Tja, det kan jo være, at jeg skifter mening, men jeg tror nu, at det bliver gemt og glemt i samlingen.

I have dreams og Orca whales and owls

2006-11-30T16:43:00.000+01:00

Lige nu sidder jeg i min kærestes lejlighed på Amager, foran computeren og med Regina Spektor i højttalerne og stearinlys på bordet. Jeg hygger lidt om mig selv inden mine forældre kommer og henter mig om en halv times tid, når vi skal ud at spise. Jeg kunne vælge at skrive på mit speciale i den halve time, men jeg kunne også vælge at blogge...
For jeg har jo slet ikke fortalt om alt det, der er sket de sidste dage. Og begivenhedsrigt har det været, hver og eneste dag...

I fredags var jeg hjemme hos min kærestes farmor og spise sammen med min kæreste, hans morfar og hans mormor. Han har simpelthen jordens hyggeligste farmor, som minder mig så meget om min egen "reserve-bedstemor", Edith (vi var ikke i familie, det var en ældre dame, som min mor og min mormor kendte). Vi fik god gammeldags dansk mad - som kun bedstemødre kan lave den, og det smagte super.

Næste morgen skulle jeg tidligt op, for hele lørdagen stod på polterabend for mit vedkommende. En af mine veninder fra universitetet skal nemlig giftes d. 9. december. Vi skulle mødes i Grøndalscentret, hvor der blev budt på et glas champagne, inden vi skulle fægte. Fægtning er simpelthen super, super morsomt!!! Jeg blev godt nok både gul og blå - og mine ben smertede efter i to stive timer at skulle gå og stå ned i knæ. Men det er intensiv træning samtidig med, at man har det sjovt. Vi var 8 mennesker, der skulle kæmpe, så vi blev delt i to hold, hvor vi så hver skulle kæmpe mod hver af de andre - så i alt 4 kampe til hver. Jeg vandt to af mine og tabte to af mine. Pudsigt nok stod holdene lige til slut, så vinderene blev afgjort på point - hvor mit hold (for jeg var holdleder) vandt med et enkelt point!
Efter fægtningen skulle vi hjem og spise frokost hos brudens mor. Vi fik lov til at spise stille og roligt, men bruden skulle skynde sig lidt, for hun skulle have lagt sin prøve make-up (der så rigtig godt ud, bortset fra det). Efter det skulle vi ud at shoppe - eller det vil sige, vi skulle finde noget tøj til min veninde, så hun fik noget nyt og lækkert udover brudekjolen. Det gilde blev sponsoreret af hendes mor og svigermor, der vist var meget gavmilde den dag :o)
Klokken 17:00 havde vi tid til at skulle "deltage" i et Quiz Game Show (musik-versionen af Buzz), men vi var i lidt god tid, så inden slog vi et smut forbi en engelsk pub og fik en øl (eller et gals vand for mit vedkommende - maven var dejlig fuld at god mad, slik, kage og cola-light).
Vi endte aftenen på restauranten Spring Garden på Vesterbrogade, hvor vi spiste et solidt måltid god mad. Det var meget traditionelt kinesisk, godt men måske ikke så spændende. Men i hvert fald havde vi en super, super, super sjov dag. Og I kan tro, at vi gik trætte i seng allesammen!

Søndag var så fødselsdag i familiens skød. Jeg blev 24 igår og min far bliver 60 imorgen, så vi holdt fælles fødselsdag for den halvdel af familien. Jeg er den lykkelige indehaver af en familie, hvor der er en del mennesker, der ikke kan se den anden del, så vi valgte simpelthen bare at holde to fødselsdage. Det var også en rigtig god dag. Og udover at være i godt selskab, fik jeg også en masse dejlige gaver, så det kan man jo kun være glad for - ellers skulle man da være et skarn! ;o)

Mandag aften var der så igen komsammen hos min to-be-married-veninde hjemme hos hendes mor. Denne gang var det for at møde nogle af de andre gæster, og det i rammen af et såkaldt Home Party. Der blev solgt lys, smykker og make-up i lange baner, og jeg blev endda den heldige vinder af 6 duftlys (som jeg prøvede igår - fin kvalitet, så det kan varmt anbefales at holde et home party med PartyLite selvom det måske kan virke lidt tacky).

Så som I måske kan forstå, har der (i hvert fald denne gang) været en legitim grund til at svigte bloggen her en smule :o)

The end of November

2006-11-30T14:43:00.000+01:00

Middagen igår var super, og vi havde en rigtig god aften. Vi spiste på den vietnamesiske restaurant Lê Lê nhà hàng, og jeg kan kun sige, at maden var fantastisk! Stedet kan varmt anbefales! Og så fik jeg jo spist med pinde igen - noget, jeg ikke har gjort, siden jeg var i Kina i 2000. Men det ligger nu stadig i fingrene, når det én gang er lært.
Til forret indtog vi wontons og lakseruller og til hovedret blev det en risnuddelsuppe - men det var så svært at vælge, for alt på menu-kortet lød simpelthen så lækkert (pånær muslingerne, that is). Men i hvert fald wonton'erne kan særligt anbefales - de var dælme gode!!! Jeg har helt sikkert tænkt mig at komme dér igen og prøve nogle af de andre retter.
Restauranten har karakter af en café, men der er rigtig hyggeligt og stemningsfuldt - også selvom lydniveauet bliver en smule højt, når der er packed med mennesker.

I aften skal vi ud at spise med mine forældre på Baron von Dy, inden vi skal i Tivoli til deres julemarked. Det bliver helt sikkert hyggeligt. Jeg har dog en ambition om ikke at købe nogle juledimser med hjem i år :o) Også selvom min kærestes lejlighed godt kunne mangle en juledims eller to (dog er han nu i besiddelse af 4 nisser og 2 engle, for jeg synes, at der da skulle jules bare en lille smule).

Tillykke med fødselsdagen til mig!!!

2006-11-29T14:42:00.000+01:00

Så blev det d. 29. November, og klokken 01:23 i nat rundede jeg de 24 år. Dagen skal fejres med en middag sammen med min kæreste i aften, og med mine forældre og min kæresten imorgen. Men jeg har snydt lidt, for jeg har sådan set allerede holdt fødselsdag for noget af familien i søndags - og næste søndag kommer endnu et hold gæster.

Den observante læser har muligvis allerede opdaget det, men ovre i venstre side optræder et nyt element. Radio Blog Club har endelig aktiveret funktionen, at man kan streame musik fra sin egen side uden at installerer et program (der nemlig ikke virkede på min comp).
Så her på siden kan I nu allesammen få glæde af den sang, jeg har haft på repeat de sidste to dage, nemlig Regina Spektor's Hotel Room... Enjoy :o)

Hvor skal man bo?

2006-11-20T14:14:00.000+01:00

For tiden sidder jeg en del ved computeren og arbejder med data. Det er ikke særlig mentalt krævende, så samtidig muntrer jeg mig med at lytte til gamle pod-casts af Verdens Bedste Formiddag. I episode 23, som jeg lige har lyttet til, diskuterer Christina og Morten med hinanden og lytterne, hvorvidt det er ønskværdigt at blive boende i sin hjemby...

Det har jeg jo valgt at gøre....

Hvor jeg bor nu er omtrent 5 km væk fra den adresse, hvor jeg ellers har boet hele mit liv - alle snart 24 år. Men jeg kan da sagtens følge argumenterne - der var da også engang, hvor jeg ville have svoret på, at jeg aldrig nogensinde ville bo i den by, hvor jeg bor nu. Det er en soveby, hvor absolut intet sker. Faktisk sker der så lidt, at det er en begivenhed, hver gang en kat krydser vejen. Jeg ville ind til byen, ind til det pulserende storby liv med kultur, caféer og natteliv - og jeg skulle være trendy. Ja, det skulle jeg! Jeg skulle være trendy!... Men så kom jeg ned på jorden igen, tilbage til det virkelige liv. Nogle gange kunne jeg da godt tænke mig at være en del af livet i KBH, men alt i alt er jeg vist langt mere glad over mine skove og søer, end jeg ville være for pulserende aktivitet ;o)

Japansk Minipadde af Vandmelon

2006-11-15T21:44:00.000+01:00

Okay, jeg hyperblogger lige nu, men jeg faldt lige over dette billede...

... det skal da lige vises på en blog, der tilhører en minipadde :oP
Kunstværket er lavet af denne herre. Jeg vidste slet ikke, at man kunne lave sådanne smukke ting med vandmeloner.

Jeg faldt også lige over denne lille lækkerbidsken: FoodPorn. Der er bestemt nogle kageopskrifter, der skal prøves ved lejlighed! *mums* :o)

Grøn af misundelse

2006-11-15T20:17:00.000+01:00

Jeg er sjældent misundelig - jaloux, ja til tider, men ikke misundelig. Faktisk er der reelt kun én ting i hele verden, der kan få det lille grønne væsen frem på min skulder: rejseoplevelser.
Det at rejse - eller snarere ikke at gøre det - har været en uoverensstemmelse mellem mine forældre og jeg lige siden de små klasser i folkeskolen. Mine forældre er absolut de mindst rejselystne mennesker, man kan forestille sig, så min sommerferie foregik altid på hjemmeadressen mens alle andre var bortrejst. Da jeg blev lidt ældre og begyndte at sætte krav, kunne de godt lige strække sig til nogle ferier indenfor landegrænsen, og senere er det da blevet til et par udlandsrejser med de gamle - men det er først langt senere. Den første gang, jeg skulle sætte min fod på fremmed jord var da heller ikke med mine forældre, men med en veninde og hendes familie, da jeg var 14 år gammel. Vi skulle med hendes far på forretningsrejse til Dublin, hvor vores favorit band skulle give koncert nytårsaften.
Men som lille har jeg altid været misundelig på mine veninder, når de er kommet hjem fra solbeskinnede græske øer eller eventyrlige eksotiske egne. For det var noget, jeg aldrig fik lov til at opleve. Efter jeg er blevet gammel nok til at tage min skæbne i egne hænder, er det da blevet til nogle udlandsrejser, men nu er det økonomien, der sætter grænser. Så som det er nu, får jeg stadig besøg af min lille grønne uven ved særlige lejligheder :o) Faktisk så godt som hver gang, det bliver omtalt, at nogen skal ud at rejse eller har været ude at rejse. Det kan sågar være tale om rejser folk har foretaget årtier før, jeg nogensinde lærte dem at kende! Endda vildt fremmede folks rejseplaner!! Det er i virkeligheden fjollet, men jeg kan ikke helt undslippe følelsen af, at jeg har noget at indhente på rejse-kontoen. Og så er det, at min grønne uven gør mig med selskab. Så dét er en ting, jeg har planer om at gøre, når jeg begynder at tjene penge: Rejse ud og opleve verden! Så slipper jeg måske også for at udvikle et tæt uvenskab med den lille grønne fætter, der var til te for lidt siden... :o)

I thought we'd be genious together

2006-11-15T14:10:00.001+01:00

Får det dog aldrig en ende? Jeg sidder i dyrestalden på aki og hentes data. Computeren er gammel og det er bestemt ikke farten, der dræber. Jeg tror, det tegner til at blive en lang dag... Senere, når jeg er færdig her, kalder mit rengøringsjob på mig, inden jeg får lov at tage hjem igen. Dog kan jeg ikke narre fjenden - der er tonsvis af artikler, der venter på mig hjemme. Får det dog aldrig en ende?

Bedroom Scene

2006-11-09T18:41:00.000+01:00

Det kommer vel næppe som en overraskelse, at jeg har et næsten usundt forhold til Buffy the vampire slayer - serien altså, ikke til Buffy ;o) Derfor kommer det også lidt bag på mig, at det først er gået op for mig for lidt siden, hvor godt sangen Bedroom Scene af The Delays passer til en Spuffy video (i.e. Spike& Buffy shipper video):

Underneath the table for shade,
I leave you to the living again
Arabesque a
Flowery grave,
I watch a real star winning

Over this twilight, shouting at
Jesus
Absolute closeness, could be beneath us

(if you)
Lose yourself through
Touch
Lose yourself in Love
It leaves me nothing to know
Just a stationary role

(in your) Bedroom scene

Maybe what I'm trying to say is
I lost you in translation
To lover
From the hand of a friend
Too much too hard to mention
(so don't)

Lose yourself
Through touch
Lose yourself in love

Det ville simpelthen blive en super video! Favorit tidsfordrivet mellem speciale-skrivningen har igennem nogle dage været at se Spuffy musikvideoer på YouTube - når specialet er færdigt bliver jeg simpelthen nødt til at lave en Spuffy-video til Bedroom Scene.
Og så skal I da også lige have en Spuffy-video med på vejen, når vi nu er ved det...

Hviskerier

2006-11-07T17:02:00.000+01:00

Jeg er nu syg på 4. dagen... Igår lød min stemme ifølge min kæreste som en imitation af Frederik og Ingolf fra Cirkeline... Idag lyder den slet ikke, for faktisk kan jeg kun hviske... Øv... Jeg hader at være syg :o(

Play me a song

2006-11-03T16:24:00.000+01:00

Så har jeg lige lånt et adapterstik af min kæreste, så det nu er muligt for mig at tilslutte mine hovedtelefoner til mit keyboard. Nu kan jeg igen øve mig på tangenterne uden at terrorisere hele ejendommen - ikke at jeg ved af, at jeg har gjort noget sådan... Hvad jeg tilgengæld ved med sikkerhed er, hvor irriterende det kan være at høre på! En person i min ejendom øver sig for tiden på tema-melodien til Matador - efterhånden lyder det ganske hæderligt, men i starten var det temmeligt frustrerende at høre på, når jeg forsøgte at læse...

Whatever the case may be

2006-11-02T14:46:00.000+01:00

Oooooookay... Er det tid til en lille update...? Er det tid...? Ja, det tror jeg nok, det er!

Først den obligatoriske speciale-update til de folk, der skulle interessere sig for den slags: Det går virkelig godt, virkelig godt! Der er om ganske kort tid, en komplet start, en næsten færdig midte og noget der bare minder om en slutning. Jeg er faktisk begyndt at kunne se enden på det - og jeg er ved at være ganske tilfreds, hvilket jo er endnu vigtigere!

Og så til noget andet... Lost... Intet mindre end en genial serie!!! Ny yndlingsserie, intet mindre! Den har den rette kombination af spænding og engagement i seriens personer til, at den simpelthen når nye højder.

På overfladen er historien simpel: Et fly styrter ned på en ubeboet ø, og 48 mennesker overlever mirakuløst styrtet. I begyndelsen handler det mest om overlevelse, for selvfølgelig er redningen på vej... eller er den? Dagene går, ugerne går og ingen dukker op. Pludselig er overlevelse ikke længere enkelt, der skal skaffes mad og vand, og der skal forsøges at etableres kontakt til omverdenen. Dette skaber indbyrdes splid blandt de overlevne, der i forvejen strides på grund af personlige uoverensstemmelser - og det bliver ikke lettere af, at de hver især frygter for at blive afsløret... Alle bærer de nemlig på en dyb hemmelighed. Men ligegyldig hvilke skygger, der lurer i afkrogene af de overlevendes fortid, er de ikke så store og frygtindgydende som dem, der lurer på øen. Øen har nemlig sin helt egen hemmelighed...

Det vigtigste i en serie - for mig - er personerne. Formår en serie, at gøre mig interesseret i personerne, følger jeg den med glæde uge efter uge, år efter år, ligegyldig hvor tynd historien bliver. Hvis personerne ikke er interessante, har selv det mest spændende plot svært ved at holde min koncentration fanget. Og det er Lost's egentlige styrke: Alle personerne - gode som onde - er fascinerende. Alle har en historie og en fortid, og vi får den fortalt i brudstykker, afsnit for afsnit. Stort set hver afsnit fokuserer på en enkelt (eller to, hvor de har en fortid sammen) af personerne, og dennes fortid og så bliver der ellers bygget op omkring denne historie senere hen. Endnu et plus ved dét er, at man derved sagtens kan se et afsnit ud af sammenhængen (så man kan nøjes med at se sine yndlingsafsnit igen og igen og igen...). Der er også et super godt samspil mellem de forskellige, og det giver stof til en del plot-twists.

Og ja, så er der jo selve plottet... I 1. sæson er det uovertruffent. Faktisk har jeg aldrig set et bedre plot i en serie - spænding i hvert eneste afsnit. Det er heller ikke et plot, der lige er til at regne ud - jeg har i hvert fald ingen som helst fornemmelse af, hvad der egentlig foregår under overfladen. Historien udvikler sig hele tiden og tager den ene uforudsete drejning efter den anden. Dog har jeg det lidt mistænkt for godt at kunne gå hen og blive lidt plat, når vi så rent faktisk finder ud af, hvad det drejer sig om (*be'r til, at det ikke er tilfældet*)... Jeg har desværre på fornemmelsen, at skaberne af Lost umuligt kan have en idé, der lever op til det lag på lag af forventning serien har opbygget. Men det må tiden jo vise...

Jeg skal i hvert fald have fingre i 2. sæson så hurtigt som muligt - og formentlig i 3. og 4. eller hvor længe de bliver ved... Jeg skal jo se hvordan det ender...

When the day is short

2006-10-30T11:59:00.000+01:00

Så er jeg atter vendt hjem til forstæderne efter det meste af en weekend på København's Manhattan. Weekenden denne uge har budt på en masse sjov og spas, men sørme om jeg ikke også var super flittig og fik skrevet det meste af forordet til min opgave (som nu er på 77 sider)!

Men tilbage til sjov og spas... Fredag aften havde jeg besøg af en veninde, og som altid fik vi vendt verdenssituationen :o)
Lørdag formiddag bød på loppemarkedstur til Frederiksborg Hallen sammen med en anden veninde. Formålet med turen var lige dele hygge og research, idet vi skal have en stand sammen ved næste loppemarkeds-afholdelse. Min veninde skal flytte sammen med sin kæreste og skal have solgt ud af alle deres overskydende ejendele - og det er ikke så lidt, da min veninde er en rigtig dimse-pige. Det er vist en kendt sag, at jeg har ligeså meget skrammel opmagasineret i skuffer og skabe, da jeg er også lidt af en samlernatur. Jeg tænkte derfor, at jeg ligeså godt kan tage forskud på "flytte-sammen-med-kæresten"-forberedelser, da man med fordel så kan tage tingene lidt af gangen.
Eftermiddagen lørdag bestod af hygge med kæresten. Han var træt efter en begivenhedshedsrig (og særdeles feststemt) tur med Oslobåden, og jeg led som altid af speciale-blues. Af bitter erfaring har jeg måtte sande, at jeg må tillade mig selv en HEL speciale fri dag om ugen, for ikke at blive sindsyg, så det kunne jo passende være lørdag.
Om aftenen stod der indflytter-festligheder på programmet. En hyggelig komsammen hos Stine, fyldt med godt humør og godt selskab. Super lejlighed de der har fået sig, må jeg sige! Kvarteret kan velsagtens betegnes som en smule skummelt, men lejligheden er virkelig lækker.
Igår gik med speciale-skrivning, The 4400 og NFL - sidstnævnte endte jeg dog med at falde i søvn til, selv om jeg flere gange forsøgte blankt at benægte det.

Det var min weekend i korte træk. Ved gennemlæsning forekommer den faktisk ikke særlig interessant, selv om det har været nogle rigtig gode dage. Jeg har på fornemmelsen, at det her er et af de tilfælde, hvor man nok skulle have været der...

Og så skiftede vi jo til sommertid igår. Jeg havde håbet, at det kunne skubbe min døgnrytm i den rigtige retning, men der havde jeg vist ikke heldet med mig :o)

Advarsel!

2006-10-24T19:10:00.000+02:00

Nu er det definitivt: Det er simpelthen sundhedsskadeligt at skrive speciale!!! Faktisk burde der på tilmeldingsblanketten til kandidat-studiet være en advarselsetiket magen til den, man finder på cigaretpakker.

Advarsel! Speciale-skrivning er yderst sundhedsskadelig for dig og dine omgivelser!

Først var det lænden. Det fik kiropraktoren ordnet. Nu er det hoften. Har humpet afsted som en and det meste af dagen i dag... Så er I advaret!

Jeg er utrolig glad for mine nye ting...

2006-10-19T17:20:00.000+02:00

... så jeg syntes lige, at jeg ville dele dem med jer allesammen. Godt nok var det brune støvler jeg var på udkig efter, men i en fuldstændig urelateret butik faldt jeg over dette Pilgrim-armbånd (... og øreringene, og halskæden), som jeg bare måtte eje. Smykkerne er i en skøn støvet grøn farve - og de der kender min garderobe ved, at der efterhånden er opstået en forkærlighed for brun og grøn i min tøj-verden. Det er ikke ligefrem fordi, jeg mangler smykker, og råd har jeg jo godt nok heller ikke, men lidt forkælelse har man da fortjent nogle gange :o)

Der røg vist desværre/lykkeligvis - det er som man tager det - også 1. sæson af Lost. Det er en serie, jeg gerne har ville se siden jeg hørte om den første gang - men jeg kunne ikke tage kanalen. Nu får jeg så fornøjelsen af hvert eneste afsnit! Uh, jeg glæder mig!!! Det passer fint med, at jeg er ved at være på de sidste afsnit af 4. sæson af Alias...

Overspringshandling

2006-10-18T22:37:00.000+02:00

Lige et lille pusterum fra specialelæsningen. En masse ting skal ordnes inden imorgen, for jeg har planer HELE weekenden (igen, igen, igen...). Fredag holder min kærestes lillesøster housewarming, lørdag er der middag hos min onkel, og søndag får vi et vennepar på besøg til middag... Og mit hjem ligner Jerusalem's ødelæggelse, som min min ville have udtrykt det. Artikler er spredt over borde, sofaer, gulve og andet godtfolk - hvilket på sin vis er udmærket idet resten af hjemmet (på nær stuen) ikke er blevet gjort rent i adskillige uger. Det skal gøres nærmest kommende formiddag - rengøringen altså. Jeg er jo snart skræmt fra vid og sans ved at bevæge mig rundt i mit eget hjem - nullermændende er bidske!!!

Officiel Undskyldning

2006-10-12T21:59:00.000+02:00

Så er det vist på tide at komme med en undskyldning til alle de mennesker, jeg (uvidende) har ignoreret gennem det sidste halve år!

Jeg plejede at få en mail, når der kom kommentarer til min blog, men dem fik jeg ingen af... Så jeg troede faktisk, at ingen efterhånden læste med mere(fordi jeg aldrig opdaterer mere - også undskyld for det). Så jeg var slet ikke klar over, at der var kommet nogle kommentarer til mig. I kan tro, at det var en glædelig overraskelse, da jeg lige før skiftede til blogger.beta og det vrimlede frem med kommentarer!!!

SUPER!!! TAK FOR ALLE KOMMENTARERNE!!!
(...og endnu engang undskyld...)

Hvorfor lærer jeg det dog aldrig?

2006-10-12T20:11:00.000+02:00

Hvorfor er det, at jeg ikke kan gå på biblioteket og kun - og her mener jeg virkelig KUN - komme hjem med det, der stod på min liste? Her igår var jeg på DNLB (i daglig tale uni-bib) for at printe nogle artikler og hente en bog hjem om hjernens anatomi (var efterhånden træt af ikke at kunne finde ud af, hvad præcis det er, at striatum har med det ventral tegmentale område at gøre...). Men hvad sker der? Jeg kommer ikke hjem med 10 artikler men med omkring 30 (som jo alle skal læses inden specialets aflevering... yikes!) og 7 bøger (nogle ren (faglig-)underholdning, andre til specialet). Begrænsningens kunst er ikke noget, jeg har lært!!!

Med hensyn til specialet, så går det såmænd fremad - langsomt, men støt - hvis nogen skulle være interesseret i en lille update. Det ligner efterhånden en rigtig original artikel (dog i let overstørrelse, da de kun er på 5-30 sider). Og jeg har faktisk genfundet glæden ved det, så bedre kan det jo ikke være!

Lidt mere musik...

2006-10-06T13:58:00.000+02:00

Efter der har været lidt miskommunikation mellem YouTube og min blog har jeg lige erfaret at alle mine forgæves klik alligevel er kommet igennem - flere dage efter klikket er foretaget, skummelt...
Nå, men her er lige nogle flere sange, jeg faldt over i filmen Loser, som jeg så igår. Faldt straks for disse to numre, som jeg da lige vil dele med resten af verden :o)

Plus! Jeg fandt faktisk ud af under min søgning idag, at Michael Penn er gift med min all-time yndlings musiker Aimee Mann - der har han jo allerede gjort sig fortjent til to stjerner.

Fastball - Out of my head (Alternate version)

Michael Penn No Myth

Last Night in America

2006-10-05T08:42:00.000+02:00

Har simpelt haft denne video på repeat i flere dage efter jeg hørte sangen i radioen!

Dagens høst...

2006-09-27T16:28:00.000+02:00

18 reklamekuglepenne
1 nøglekæde
1 nøglering
3 postkort
1 lærredspose
1 stofpose
25 visitkort
1 håndfuld slik
15 cm høj stak brochurer

Can you hear that knocking in your soul?

2006-09-26T21:10:00.000+02:00

Sørme om jeg ikke er ved at blive en kulinarisk mester! Jeg har her til aften fået fremtryllet den gode gamle danske ret kaldet frikadeller. De lever godt nok ikke helt op til standarden sat af min mors frikadeller, men gode blev de. Jeg er så småt begyndt at komme efter det med den madlavning ;o)

Igår formiddag havde jeg en veninde på besøg. Jeg skulle hjælpe hende med hendes bachelorprojekt, og selvom ingen af os havde tid til tant og fjas blev det alligevel til en god sludder. Og nej, hvor jeg trængte il selskab! Min kæreste tog godt nok først hjem søndag eftermiddag, så det var ikke mange timer, jeg havde været alene, men jeg er gået hen og er blevet lidt af en selskabsabe på mine gamle dage. Før i tiden ville jeg have været glad og fro helt for mig selv i en jordhule uden for lands lov og ret, men de dage er (lykkeligvis? beklageligvis?) ovre... Det er super, at jeg har fået aktiveret mit social-gen, men tilgengæld var livet på en måde lettere, da min computer var nok. Lad mig sige det sådan: Fagligheden forløb en del lettere. Som det er nu, er det den rene tortur!!!

Imorgen kommer jeg dog lidt ud. Jeg skal på karriere-messe i Bella Centret med en veninde. Vi må jo hellere se at få gjort lidt ved fremtiden... Laissez-faire er formentlig en ret dårlig strategi...

At gå i sine egne sko

2006-09-24T19:12:00.000+02:00

Også idag har jeg måtte sande, at man ikke kan vinde hver gang i livets lykkehjul... Man kan ikke hver gang stå forrest i køen... Eller trække det vindende lod... Og jeg har bare ikke været heldig med mine fødder...

Det er faktisk ikke engang løgn, når jeg siger, at jeg ikke ejer ikke et eneste par sko, der ikke giver mig vabler. I tordags blev jeg den lykkelige ejer af en vabel på hver storetå samt en på lilletåen, og i dag kunne jeg berige samlingen med en på hælen og en på fodryggen - for ja, selv ovenpå fødderne får jeg vambler!

Jeg har prøvet at løse problemet med for store sko - de kan da ikke gnave... Nej, men så kan de til gengæld ligeså ubemærket gnide op og ned hele dagen og skabe en dejlig friktion, der giver en, ja, vabel...
Jeg har prøvet det omvendte. Meget små sko, men med det forventede resultat: Ja, de gnaver!...
Jeg har naturligvis også forsøgt mig med hverken for store eller for små sko - men lige netop dét kan være svært, for som regel er alle sko enten for store eller for små.

Nu har jeg efterhånden vænnet mig til at mine fødder skal plastres ind i lag på lag af plaster, når det er sommer. Men det er skisme stadig irriterende!!!

Just stop and take a second

2006-09-22T16:24:00.000+02:00

Efter at have været i besiddelse af en afladet .mp3-afspiller i et stykke tid (dovenskaben længe leve!), har jeg hørt en del radio på mobilen. I den forbindelse er jeg gået hen og er blevet tilhænger af P3 - særligt Verdens Bedste Formiddag, der er super hyggeligt at høre, mens man arbejder. Så ja, jeg tændte egentlig computeren for at høre programmet, mens jeg læser... Meeeeennnn... Så skal der jo lige blogges lidt - nu det er så længe siden :o)

Tja, tiden siden d. 12. er primært gået med fortsat speciale-kuller... Som en anden isbjørn i zoologisk have går jeg hvileløst rundt om mig selv - snart begynder jeg sikkert også at følge eksemplet sat af gnavere i fangeskab: nemlig at grave imaginære nødder ned i hjørnerne af min opholdsstue. Så galt kan det muligvis gå!
Pludselig går sandheden om speciale-sumpen op for mig, og jeg forstår med ét hvorfor så mange vælger at springe dét led over i deres uddannelse. Det er så afgjort RÆDSELSFULDT at sidde mutters alene derhjemme, i dyb tavshed og intens koncentration. Det er deprimerende og kan skabe grå skyer på en ellers så blå himmel. Jeg kunne løse problemet ved at have rygrad, ved rent faktisk at have en "arbejdsdag", men den situation har jeg aldrig magtet. Jeg får altid blandt business and pleasure, så det er svært at kende forskel - og evig dårlig samvittighed er en pestilens!

Nogle fornøjelser er det dog blevet til: En weekend i Jylland med svigerfamilien, middag hos hhv. en veninde i tirsdags og en bekendt igår. Lige nu sidder jeg hos kæresten og - gæt! - læser... (surprise, surprise!!!)... Eller dvs. det gør jeg jo ikke, for jeg skriver jo blog... Øhm... ;o)

Og så er jeg igang med kraftige overvejelser om at købe en bil. Om økonomien er elendig eller skandaløs kommer velsagtens ud på ét... Jeg har et lån i banken, som midlertidigt kan finansiere gildet. Jeg er jo færdig med studiet lige om hjørnet, og så følger jobbet forhåbentlig hurtigt derefter - og så kan det velsagtens være ligegyldigt, om jeg skylder 50.000 kr eller 100.000 kr... Eller noget... Det forholder sig jo ikke sådan, at jeg låner penge for at finansiere en extravagant livsstil - jeg vil bare gerne finansiere en udholdelig fritid, for med den situation den offentlige transport er i for tiden går en stor del af min tid med at glo ud af vinduet i et tog eller blomstre på en perron. Da jeg skulle hjem fra uni igår tog det godt 2 timer sammenlagt. Toget ville ikke længere end til Holte, så kom jeg i stedet med en bus, hvor jeg var nødsaget til at begive mig ud på en gåtur på godt 30 minutter for at komme hjem... Same story igår aftes, hvor det tog omkring 1 1/2 time at komme fra Charlottenlund til Amager. Super! Alt i alt tilbragte jeg dermed over 4 af dagens timer med at være med offentlig transport. Havde jeg haft bil havde det taget under 2 timer og kostet væsentlig mindre... Go figure! Behøver jeg at nævne præcis, HVOR træt jeg er af det...?

Like a good book, I can't put this day back

2006-09-12T21:30:00.000+02:00

Jeg føler, jeg er ved at miste forstanden. Det ville være så meget lettere bare at give op, glemme det hele, gemme det væk. Men det får jeg ikke lov til. Det kan jeg ikke tillade mig selv. At give op er ikke en reel mulighed, heller ikke selv om det ville løse problemerne.

Undskyld, Boyzone

2006-09-06T19:25:00.000+02:00

The Goode Olde Days

2006-09-06T19:14:00.000+02:00

The Sentinel

2006-09-05T14:38:00.000+02:00

Jeg var i biografen og se The Sentinel igår med en veninde. Jeg havde nemlig været så super duper heldig at vinde 2 biografbilletter hos BlueCow til gårsdagens forpremiere. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om filmen - ved ikke, hvor mange blå køer den skal have, for min oplevelse af den var lidt blandet. Den var for lang tid om at komme igang og slutningen var lidt underlig (var det Pampers han fik i slutningen eller hvad pokker...!), men midten af filmen var sådan set rigtig, rigtig spændende og actionmættet. Den er nok ikke helt værd at betale penge for at se i biografen, men den er helt klart et must, når den rammer tv-skærmene rundt omkring i landet. Men i hvert fald havde jeg en rigtig hyggelig aften!

Dagen idag går med intens læsning og skrivning og senere sikkert lidt databehandling, men det er jo også en slags belønning - at føle at det går fremad.

Lettere schizofrene tanker

2006-08-28T13:16:00.000+02:00

Så er jeg igang med dagens overspringshandling nr. 3. - Nemlig at skrive dette blog-indlæg. Handling nr. 3. følger umiddelbart efter handling nr. 2., der bestod i at tale i telefon med en veninde i godt 1 1/2 time. Overspringshandling nr. 1. optrådte allerede imorges i og med at jeg valgte at opfinde problemer at gruble over for at undgå at gruble over virkelige problemer. Men den er typisk, og burde måske slet ikke tælles med på listen, da det er et dagligt fænomen.

Ellers er der lutter gode nyheder:

1) Weekenden var super!
Fredag var jeg i Albertslund for at høre kæresten spille med Big Bandet. Det var første gang, jeg nogensinde skulle høre ham spille (trods at vi snart har værest sammen et år). Men det var en super koncert. Jeg har vist nævnt det før, men tidligere har jeg ikke rigtig været til den slags musik (Big Bad Voodoo Daddy undtaget), men det vinder bestemt ved nærmere bekendtskab.
Lørdag var jeg i Cirkusrevyen med svigerfamilien (super skægt, fantastisk show!) med efterfølgende middag hos nogle af deres venner. Det var første gang jeg var inde at se showet. Jeg har tidligere set lidt af det i fjernsynet, og der min oplevelse af det været noget blandet. Noget har været godt men meget har været kedeligt. Det var dog bestemt ikke kedeligt live! Det var et super skægt og gennemført show. Jeg er ikke klar over, om det er live oplevelsens skyld eller det bare har været virkelig godt skruet sammen i år, men godt var det i hvert fald!
Her søndag var der "fætter/kusine + kæreste"-hygge hos min kærestes kusine, hvilket var virkelig hyggeligt (som altid). God mad og godt selskab - en dejlig måde at afslutte en travl weekend.

2) Jeg får penge i næste måned!
Og så har jeg lige fået at vide, at jeg er blevet snydt for nogle penge i løbet af de sidste måneder, hvilket resulterer i, at jeg får 7000 kr næste den 1. Penge, der falder på et tørt sted, da jeg har 800 kr at leve for i næste måned - og jeg mangler at købe klippekort.

3) Serierne kommer tilbage fra ferie!
Det skal også nævnes som en positiv oplevelse at Desperate Housewifes og Prison Break begge er startet igen...

4) Ph.d. ansøgningen er vel afstendt!
Hvad der også bidrager til min samlede sum lykke er, at jeg har fået sendt den dersens ph.d.-ansøgning afsted. Jeg hører først sidst på ugen, om jeg har nogle chancer. Men kudos til mig selv for i det mindste at forsøge at forfølge drømmen. Så jeg venter spændt på svar...

Der slap de gode nyheder vist også op. For resten af 25 øren gemmer der sig speciale-blues og generel tvivl om grundlaget for min tilværelse. Det er lidt skræmmende ikke at vide, hvad der skal ske efter november. Ikke at vide, om ens økonomi ramler sammen. Det er irriterende og frustrerende hele tiden at føle, at alle andre har penge, tid, muligheder til at gøre og købe lige hvad de lyster. Okay, ikke alle - de fleste af mine veninder vender faktisk hver krone ligeså ofte og intenst som jeg selv - men mange.
Og så opstår det evige dilemma... Den evige onde cirkel... Jeg kunne arbejde mere og tjene flere penge nu - men så får jeg ikke skrevet så meget speciale (og i sidste ende ikke nogen penge når SU'en slipper op) og jeg får ikke set venner og familie (som sikkert snart ikke kan huske, hvordan jeg ser ud)... Eller jeg kunne skrive speciale - men så har jeg ingen penge nu (og det kan være svært oprigtigt at være stolt af sin H&M-halskæde eller sine sko fra Kvickly) og jeg får stadig ikke set venner og familie (som helt sikkert ikke kan huske, hvordan jeg ser ud...). Jeg kunne også være sammen med vennerne og familien - men så får jeg hverken skrevet speciale eller tjent penge. Geez, hvorfor skal det hele dog være så indviklet. Det var skisme da lettere dengang ens største problemer kunne løses med en is og/eller et plaster! *suk*

Nå, men tilbage til specialet - det må jo få en ende engang. Så er dét problem da løst... (Hmmm... Ja, så er alle problemer da vist løst... Yes, jeg får et liv! Det var da en motiverende tanke! Så må jeg vist hellere igang...)

Strange & Beautiful presents...

2006-08-25T11:08:00.000+02:00

... A Big Fluffy Puppy Production...

Denne video fik mig simpelthen til at bryde sammen af grin. Jeg er ikke helt sikker på, om det ikke er en forudsætning at man er til Spuffy, men døm selv!

Freudiansk Test

2006-08-24T17:55:00.000+02:00

Prøv lige at tage denne test hos Quizillla før du læser videre - måske finder du ud af noget nyt om dig selv :o)

Det gjorde jeg i hvert fald...

Som min yndlingsfarve valgte jeg rød og beskrev den som passionate, warm, inviting, inspirering, vibrant - det skal så eftersigende være, hvad jeg mener om mig selv...

Som mit yndlingsdyr valgte jeg en løve og fandt på ordene graceful, social, beautiful, dangerous yet kind, powerful - tja, det er så en beskrivelse af min perfekte partner...

Yndlings vand-feature blev et vandfald, som jeg mente er mysterious, alive, secluded, riveting, playful - og det skulle så være mit sex-liv...

Og hullet i væggen... Tja, der skrev jeg curious, scared... I'd go look where the light comes from. Og det er så min indstilling til døden.

Egentlig tror jeg, det på sin vis passer meget godt, selvom jeg ikke er piske vild med beskrivelsen af min perfekte partner, særligt ikke farligheds-aspektet (jeg er forlængst over min bad-boy-fase, been there done that) - og så tror jeg også, at jeg under normale omstændigheder ville afstå fra at beskrive mig selv som inspirerende... Det er da lidt for Paris Hilton-agtigt!